- Project Runeberg -  Forvandlinger /
137

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vejen i et Tempo, som om han pludselig havde
faaet den Forestilling, at han trængte til rigelig
Bevægelse for sit Helbreds Skyld. Men medens
han gik, blev han uden at ville det ved at tænke
paa Barnet med det lyse Haar og de sorte Øjne.
Og da han havde tænkt sig fuldstændig klar og
indsaa, at der kun var en eneste sandsynlig For-
klaring paa dette Fænomen, og at han maatte bøje
sig for Kendsgerningerne, søgte han i samme Nu
at bortforklare det hele: Ser man ikke tidt, ræson-
nerede han, at Forældre har Børn, der ikke ligner
dem Spor? Der var saaledes en Gang en hvid Mand
og en hvid Kvinde, der fik et kulørt Barn, skønt
de aldrig havde set en Neger for deres Øjne. Den
Slags Mærkværdigheder hænder nu og da ...
Bierbaum sagtnede sin Gang. Han var kommet
ind paa Boulevarden, kaldet saaledes, fordi to
Rækker Birketræer indhegnede en bred, grusbelagt
Spaserevej. Hist og her under Birketræerne stod
Bænke, blegede af Tiders skiftende Vejr. Bier-
baum slog paa dem med sin Stok, idet han gik
forbi. Han følte sig noget tørstig og begyndte alle-
rede at kunne tænke paa Hindbærlimonade med
Likør i, nynnede ovenikøbet, saa godt han kunde,
et Par Strofer hen for sig om den skønne Maaned
Maj. Solen faldt paa Vejens gule Grus gennem det
nyudsprungne Birkeløv, og det morede Bierbaum
at træde i de lysende Soltegninger, der bestandigt
forvandledes omskifteligt og lunefuldt, hver Gang
de fine Birkekviste duvede i den varme Majbrise.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free