- Project Runeberg -  Forvandlinger /
144

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bierbaum brød sig egentlig ikke om at blive er-
indret om sin Stuepige, men han lod som ingenting
og sagde blot:
— Saa det er I.
— Ja, og jeg var altid den raskeste af os to og
saa meget bedre ud end hende. Herremanden ved
Siden af vilde fæste mig til sig som Lillepige, men
saa kom det med Benet.
— Hvad kom med Benet? Jeg mener, hvordan
fik du ondt i Benet, saa du ikke kunde gaa?
— Jo, Herre, det begyndte i Knæet, steg saa op
i Hoften, til Benet blev kortere end det andet og
tyndere efterhaanden, saa at sige visnede hen. Felt-
skæren sagde: Vi maa skære Benet fra Kroppen.
Men F a’r skar istedetfor Krykkerne til mig og sag-
de: gaa til Byen og tig dit Brød. Jeg kan ikke føde
dig til ingen Nytte med eet Ben.
— Saa har du altsaa begge Ben endnu, — be-
mærkede Bierbaum for at sige noget. Han følte
allerede ringe Glæde over at høre sin egen Stemme.
— Ja, Herre, se her! . . . . Pigen løftede hurtigt
det pjaltede Skørt i Vejret, og Bierbaum saa til
over Knæet et forvokset og vissent Ben, der ding-
lede blottet og kraftesløst under Pigens Krop. Han
vendte Hovedet bort og lukkede Øjnene, fordi han
ikke var vant til at se den Slags Ben. — Den kloge
Kone har sagt, — fortsatte Pigen og smilte for-
trøstningsfuldt, — at hvis jeg finder en ung Mand,
der beholder mig to Nætter hos sig, skal mit Ben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free