Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omsider blev det Aften. Majdagens klare Lys
dæmpedes. Solnedgangsskærets Guldtoner klang
over Himlen, til ogsaa de døde hen, og den hvide
Nat løftede sit maanesyge Ansigt i Stilheden. Og jo
dybere Stilheden blev, jo nærere blev Natten. Kog-
lende smøg den sig til Jorden. Den løste sine mæl-
kehvide Slør og aabenbarede sit Legems lystfyldte
Vunder, alle Sjæles Begær og Brynde, naar de paa-
kaldte hende — den hvide Nat.
Et Gys af Smerte og Gru slog ind gennem det
aabne Vandu, foran hvilket Bierbaum længe havde
staaet. Hurtig lukkede han det, som vilde han luk-
ke noget ude. Med famlende Hænder tændte han
Lampen og trak de tykke Gardiner for. Hans Læ-
ber bevægede sig, hviskede saa sagte, at hans Øre
ikke kunde høre det, ikke kunde høre, hvad han
sagde til den hvide Nat, som han nu lukkede ude
af sit Hjerte.
Det forekom med et Bierbaum, at han var blevet
meget gammel og affældig, men da han regnede
efter, maatte han sige sig selv, at det ikke kunde
være Aarene, der tyngede ham; og tænkte han til-
bage i Tiden, kunde han ikke forstaa, at der var
hændet noget særligt, siden han som Dreng blev
sat i Lære i Dorpat, fordi der ingen Plads var til
ham i hans Hjem i Estelandet bag Pejpussøen ...
Pisk skulde du have! Pisk skulde du have! hørte
han sin ’Moder sige, hver Gang han bad om noget
eller græd, fordi der altid blev gjort anderledes med
ham, end han selv attraaede. Han hørte hende løbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
