- Project Runeberg -  Forvandlinger /
183

(1913) [MARC] Author: Aage Madelung
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjertet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den stillestaaende og solfyldte Majluft. Han gjorde
igen et Par tøvende og nsikre Skridt fremad, men
standsede brat og lukkede Øjnene unaturligt højt
op, fordi det forekom ham, at han skimtede noget
bag Rosenbuskene ved Sydmuren, at noget puslede
lydløst og hemmelighedsfuldt. Han gjorde nogle
hurtige Skridt fremad, bøjede sig til Siden for bedre
at se, rejste sig paa Tæerne, og pludselig slog han
ud med Armene og aabnede Munden og skreg højt
som i Dødsangst. Han var lige ved at synke sam-
men, men rettede sig igen, vendte sig om og løb ra-
vende tilbage ad Gangen, til han styrtede forover
og blev liggende med Ansigtet trykket tæt til den
bløde Jord mellem Rosenbuskene. Han blev lig-
gende ganske stille uden en eneste Bevægelse.eller
Trækning, som om han var blevet overmandet af
en dyb Søvn lige paa Stedet. I Rosenhaven var og-
saa alt ganske stille. Kun den samme krydrede
Duft fra før spandt sine Traade, ufatteligt og flyg-
tigt som en Anelse, i den stillestaaende og solfyldte
Majluft. Men da Stilheden havde varet en Stund,
rejste en lille Skikkelse i hvid Sommerkjole og graa
Straahat med rødtærnet Silkebaand sig bag Rosen-
buskene ved Sydmuren, hvor Bænken stod, rejste
sig og kiggede forsigtigt ned ad Havegangen, kom
derpaa helt til Syne, stak et Par Krykker stift frem
for sig og fulgte selv blødt og svævende efter, svin-
gende om Armhulerne, hurtigere og hurtigere som
et Urpendul, der gaar for stærkt:
— Herre! raabte den lille Skikkelse grædende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:49:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/forvand/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free