Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 13 —
pustede vekster, med stygge pigger og vanskabte skud
og blade, trænger sig frem og tager magten."
En underlig vinter; anderledes end vor stille hvide
vintertid, da naturen sover under sit rene teppe og
samler kræfter til en ny vaar.
Sne gives der naturligvis ikke i de tropiske lande,
uden paa de aller høieste fjelde. Evig sne er der bare
paa nogen fjeldtopper i Øst-afrika, og af dem er
Kili-mandscharo den høieste; den er Afrikas mægtigste fjeld,
og er klædd i en evig kaabe af sne og is. Den blev
første gang besteget af en engelsk reisende, og længer
ude i bogen vil der findes en skildring af denne
fjeld-stigning.
Men er end regntiden mere oplivende for naturen
end tørketiden, saa er den alligevel langt farligere for
menneskene. Alskens sygdomsspirer, farlige feber- og
mavesygdomme, vokser og trives i den hede, fugtige
luft. Selv paa høisletterne er en ikke fri for febersmitte.
Alle de mange graver, som gjemmer europæiske
op-dagelsesreisendes og missionærers ben, er tause og
gribende vidnesbyrd om dette.
Bare over Saharas store trøstesløse sandsletter har
regntiden ingen magt. Selv en almindelig regnbyge er
en stor sjeldenhed her. I oasen Tuat regner det, efter
de indfødtes udsagn, aldrig, eller ialfald ikke tiere end
hvert tyvende aar; om Kauar paastaaes det, at de
indfødte der ikke ved hvad regn er for noget, og i
Nil-dalen i Øvreægypten skal en regnbyge være en stor
merkværdighed; selv i Kairo hører regn til
sjelden-hederne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
