Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
blev til hauger. Af og til fik fødderne svale og hvile
sig i kalk og ler; de rivende bækker i sine dybe kløfter
blev til stillere aaer, og kløfterne til mildere dale med
svagt skraanende sider.
Vi havde saaler af bøffel-lær under vore sko, men
selv de havde ikke kunnet klare sig paa de skarpe berg
og stener, og særlig mine og Guiseppes fødder var
fulde af saar og vabler. Bare vore tubuføreres fodsaaler
havde staat i vandringen; deres sandaler hang
sammenbundet paa odden af deres lanser, for ikke at hindre
dem paa deres klatring i fjeldet, og de sprang letfodet
og utrættelig fra sten til sten, over ur og sluk.
Paa hele dagsmarsjen drak de bare to ganger,
men da altid en hel mængde. Sulten og den
trættende vandring i fjeld og ulænde havde ingen magt
over dem.
Lidt efter lidt begyndte der at gro frem akasier,
ørkenbregner, græsarter og den vidt udbredte
sennaplante, og hvor det var slige vekster, stødte vi nu og
da, inde i kløfterne eller gjemt mellem fjeldstykkerne, paa
smaa stenhytter, men som var tomme, da sult og mangel
for øieblikket havde drevet indvaanerne andensteds hen.
Den næste dag skulde vi naa helt ud fra fjeldene
og til det sted hvor vi skulde skilles fra Arämi, og
alene, bare med Kolökomi som fører, slaa ind paa den
utrygge vei til Fessan. En kort vandring førte os over
de sidste bakker og ud paa sletten. Der skulde vi
vente paa de kameler vi havde ladt tilbage, da vi ikke
vaaged at gaa ned til Arabu selv for at hente dem.
Det var paa høi tid at vi kom os til ro, og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
