Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 67 —
brønden, saa tog vi i vei igjen, saa snart solen gjorde
det umuligt for os at holde os der mere. Om middagen
hvilte vi mellem nogen store fjeldstykker paa et
høidedrag, vandred videre om eftermiddagen, og kjendte os
saa styrkede ved den trygge fornemmelse af at frelsen
var nær, at vi marsjerte det meste af den følgende nat
ogsaa. Den næste formiddag saa vi fra toppen af en
bakke de fjerne linjer af Tedscherris. Vi tog os endnu
en hjertestyrkning af Meschru-vandet, og skyndte os saa
med anspændelse af vore sidste kræfter for at naa
Tedscherris dadler, som skulde stille vor værste sult.
Tedscherris daddelplantninger er i syd, og delvis
ogsaa i nord, omgivet af en lang række hauger som af
et eneste stort sandbelte. Det kosted os i vor
svaghedstilstand ikke liden møie at komme over dette; men
endelig ved middagstid var ogsaa denne sidste hindring
overvunden, og vi for som vilde hen til den første
daddelpalme vi saa, og som bar moden frugt. Vi blev
liggende her ved en af brøndene i skyggen af trærne,
til det var aften, og saa naadde vi efter et par timers
vandring den lille oaseby, der var fuld af arabere fra
det nordlige Tripolis — som altid, naar daddelhøsten
er begyndt.
Vor ankomst vakte stort opstyr i den lille by; for
alle som kjendte Tubu-Reschade-stammen havde for
længe siden opgivet haabet om nogen gang at se os
igjen. Alle modtog os med glad forbauselse og med
stor beundring over at vi havde kunnet staa i alt det
vi havde havt at gjennemgaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
