Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 —
Endnu før det var blit kveld drog vi ind i Jupiter
Ammons navnkundige oase. Ved „Solkilden" lod vi
vore tørste kameler drikke, saa længe de vilde, og
dernæst traadte vi ind i det forfaldne og med
hieroglyfer* smykkede tempel, hvor en gang Aleksander den
store lod sig hilse som gudernes søn af de ammonitiske
prester.
Vi havde naadd den skjønneste af de libyske oaser.
Vi fryded os i synet af det saftige grønne og det klare
vand; vi saa med undring paa siwahnernes borglignende
huse, og deres scheiker** kom os i møde i høitideligt,
gjestfrit optog. Men mest tiltalende af alt var det pust
af historiske minder som aander gjennem luften i denne
ensomme, ældgamle, ærværdige oase, som den klassiske
oldtids største helt ved sit besøg for altid har skjænket
uvisnelig hæder og navnkundighed."
Saaledes er Sahara for den som vil gjeste dens
øde flader. Den vestlige del nærmest et goldt og vildt
fjeldland med store sandstrækninger indimellem, bebodd
af et troløst, smaaligt og egenkjærligt folk; men alligevel
et land hvor en ialfald af og til træffer paa vand, paa
bækker og elver og grønne smaadale Mens den østlige
del af Sahara, særlig den del en kalder den lybiske
ørken, som ovenfor skildret, er et eneste sandet øde;
mil efter mil, dag efter dag, et taust, gult, endløst hav
af sand. Umuligt omtrent er det at færdes paa store
strækninger her; endnu umuligere vilde det være, hvis
* De gamle ægypteres skrifttegn.
** S c h e i k.: ældste, øverste, høvding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
