Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 117 —
vildt og forfærdeligt det var, alligevel har noget
menneskeligt ved sig, saa kan en ikke undres over de underlige
og overtroiske forestillinger og eventyr som de indfødte
har om disse „skogens vilde mennesker."
Næste gang havde du Chaillu mere held med sig.
Han fortæller:
„Pludselig slog en af mine folk et lidet smeld med
tungen, og jeg vidste det er den maade de indfødte
bruger til at gjøre hinanden opmerksomme paa at der
er noget som rører sig, og at alle maa holde sig stille.
Og nu hørte jeg ogsaa foran os en lyd som om en gik
og brækked kvister og grener af trærne.
Jeg kunde straks se paa mine folk, at det maatte
være en gorilla, saa optaget og ivrige som de var. De
undersøgte alle omhyggelig sine børser, og det samme
gjorde jeg, for at være viss paa at alt var i orden.
Saa sneg vi os forsigtig fremover.
Den eiendommelige støi eller lyd blev ved. Vi gik
med støx-ste varsomhed, saa vore skridt næsten var
uhørlige. Mændenes ansigter viste at de holdt det som
forestod for et meget alvorligt foretagende; men alle gik
uforfærdede fremad, indtil vi syntes at vi gjennem den
tætte skog saa det røre sig i de grener og smaatrær
som det vældige dyr trak ned til sig — ventelig for at
faa fat i bærene, som det lever af.
Paa én gang, mens vi endnu smøg os fremover saa
stille at et aandedrag som var lidt tyngre end ellers
hørtes høit og tydeligt, gjenlød skogen af gorillaens
frygtelige brøl.
Buskene foran os blev voldsomt og hurtig bøide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
