Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 127 -
sove. Om natten tog den først noget høi ud, før den
krøb ind, og dækked sig saa til med det, naar den
havde lagt sig godt til rette i sin tønde."
„Den 25. november fik jeg en ny gorilla-unge..
Denne gang var jeg selv med, da den blev taget til
fange. Vi gik i stilhed gjennem skogen, da jeg hørte
et skrig, og foran mig saa jeg en gorilla-hun, som havde
en liden unge ved brystet. Moren sad og saa kjærlig
ned paa den lille og klapped den, og det hele billede
var saa vakkert og rørende, at jeg blev ganske blød om
hjertet, saa jeg lod være at fyre, og stod og tænkte
paa om jeg ikke skulde lade dem være i fred. Men
før jeg var kommen til nogen afgjørelse, skjød en af
mine folk og dræbte moren, som sank om uden et suk
eller en bevægelse.
Da moren faldt, klynged ungen sig ind til hende
og skreg ynkelig, som om den ropte paa hende. Jeg.
kom til, og da den saa mig, gjemte den det stakkars
lille hovedet sit ved hendes bryst. Den kunde hverken
løbe eller bide, saa det var ingen vanskelighed ved at
stelle med den. Jeg tog den paa armen, mens mine
folk bar moren med sig paa en staur.
Da vi kom til landsbyen, og folkene havde lagt det
fældede dyr ned, satte jeg ungen paa jorden. Den
søgte straks hen til moren og kasted sig ind til hende;
saa ledte den efter sin vanlige næring, men den fandt
ingenting, og nu begyndte den at skjønne at det var
noget i veien. Den krøb rundt paa den døde, lugted
paa hende, og satte, ret som det var, i et klagende skrig,,
som skar mig i hjertet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>