Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 134 —
hørte den sort aper som de indfødte kalder nshiego
mbouvé, og som ikke er saa grum og voldsom som
gorillaen. Om hvorledes han fik tag i den, og om dens
liv, fortæller han:
„Vi gik over en liden høislette med spredte trær,
da vi hørte skriget af et lidet dyr, og vi var straks paa
det rene med at det var en nshiego mbouvé. Saa stille
som mulig smøg vi os frem mellem trærne, og stadig
hørte vi skriget, der lød omtrent som et spædbarns.
Endelig fik vi øie paa en nshiego-hun, som løb paa alle
fire med en unge hængende om halsen paa sig. Den
stanste og spiste nogen bær, og holdt imens fast paa
ungen med den ene arm.
En af mine folk, som stod den nærmest, gav ild
og fældte den. Den stupte død ned, uden en lyd eller
en bevægelse. Ungen, stakkars liden, skreg „Hu! hu!
hu!" og klynged sig fast til morens lig, mens den
gjemte sit hoved indved hende, ræd for os og for
smeldet af skuddet.
Vi sprang glade til for at tage den, og jeg kan
ikke finde ord for min forundring, da jeg opdager at
nshiego-ungens ansigt er hvidt — ganske hvidt — blegt,
men ligesaa hvidt som et lidet hvidt barns.
Jeg vendte mig i min forbauselse til moren, men
den var kulsort i ansigtet.
Ungen var liden, omtrent en halv alen lang. En
af negrene kasted et klæde over hovedet paa den og
holdt den slig, til vi havde faat den bundet; for skjønt
den var saa ung og liden, kunde den alt baade gaa
og løbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
