Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 145 —
Høie bifaldsrop hilste disse mine ord, og alle de
tilstedeværende saa ud til at være aldeles henrykte.
Jeg minded da kongen om hans løfte om at lade
mig reise i det indre af landet, og om at hjælpe mig.
Jeg sa at jeg bare vilde ham og hans folk vel, at jeg
havde varer med til dem, og at jeg vilde kjøbe saa
meget af deres ibentræ og elfenben som de kunde
skaffe. Ved disse ord satte hele forsamlingen igjen i
med høie stormende glædesrop. Jeg havde, som jeg
vented mig, rørt ved deres svage side.
Kongen reiste sig for at svare. Straks blev der
dødsens stille — for Kvengueza er æret af sit folk.
Først overdrog han mig et stort hus, som han viste mig;
udenfor var der en veranda med bænker. Saa vendte
han sig til sit folk og sa:
„Dette er min ntangani (hvide mand). Han er
kommen fra et land langt borte for at gjeste mig. Lad
ingen vaage at gjøre hans folk noget; for ham selv
behøver jeg ikke at tale. Giv hans folk mad; giv dem
god behandling. Stjæl ingenting, ellers kommer der en
streng straf over dere."
Saa vendte han sig til sine slaver af andre stammer,
som var tilstede, og sa:
„Bare pas dere! Stjæl ikke fra min hvide mand;
prøver dere paa det, saa sælger jeg dere alle sammen."
Dermed var modtagelseshøitideligheden til ende, og
jeg kunde gaa til mit hus og indrette mig paa bedste
maade.
— — — En tid efter fik jeg besøg af en høvding
fra ashiraerne, et folk i det indre, og af flere bakalai-
Billeder fra Afrika. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
