Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 163 —
ligt ekko i fjeldvæggen, saa vi ikke kunde tale et ord
uden at faa det tilbage, og saa trodde den gamle
fomlingen at der var folk eller væsener foruden os her i
fjeldet. Alle de sagn og skrøner han havde hørt, om
troll og nisser, underjordiske folk og aander, som skulde
holde til paa Kilimandscharo, dukked nu op i hans sind
og vakte den mest levende uro hos ham. Naar han
la sig ned, syntes han han kjendte som stødet af et
jordskjælv, og saa for han op igjen.
„Der! hvad var det?" skreg han. „Sandelig, jorden
rørte sig under mig! der! der!"
Fattigdom og reiser er to ting som lærer
menneskene at blive fortrolig med mangeslags sovekamerater.
Der laa jeg nu den nat midt mellem elleve vilde, som
jeg ikke kjendte, og som af mange grunde ikke skulde
synes at være det bedste selskab at lægge sig til at
sove i. En af dem, han som laa mig nærmest, vækked mig
midt paa natten ved at hale mit teppe af mig over til
sig. Da jeg vilde trække det tilbage igjen, kom han
med slige himmelropende klager over hvor koldt det
var, og at han frøs ihjel, saa jeg lod ham beholde teppet
for at faa fred.
Midt paa natten havde vi fire kuldegrader, og først
udpaa morgensiden steg temperaturen lidt.
Morgenen var tindrende klar. Hvor nær syntes
ikke sneen os! Det saa ud som om der bare laa en
liden aasryg mellem den og os, og som om vi maatte
kunne naa den paa ti minuter. Solen stod op, og det
var som om et hav af lys brød frem for os. Alt laa
klart, og vi saa milevis udover til alle kanter, saa langt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
