Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 173 —
og udrettet saa meget. Horace Waller fortæller
følgende om hans sidste dage:
„Den lo. november 1871 havde Henry M. Stanley,
i Udschidschi, fundet den ældste og mest navnspurte af
alle Afrika-forskere, David Livingstone. Efter at Stanley
havde forladt ham, tog Livingstone fat paa sin sidste
opdagelsesreise i Afrika. Det gjaldt at prøve at finde
Nilens kilder, som saa mange foretagsomme mænd
gjennem aarhundredernes løb havde sat sin hug til at
opdage.
Han drog afsted opover mod Bangweolosjøen,
hvorfra en af de elver kommer som giver Nilen tilløb,
og reiste saa videre langs østsiden af sjøen for at finde
denne elv, Luapula, igjen i sjøens anden ende. Men den
blodgangssygen som han havde paadraget sig i landets
myrlændte egne, tog sterkt paa den utrættelige forskers
kræfter. Under usigelige smerter og baaret af sine sorte
tjenere og kamerater, naadde han den 27. april 1873
Molilamo, en elv som munder ud i sjøen. Her skrev
han i sin dagbog: „Aldeles udmattet, og blir her —
komme mig — sender bud for at kjøbe to melkegjeter.
Vi er ved bredden af Molilamo."
Dette var de sidste ord han havde kraft til at
skrive. Han var saa svag og elendig, at han knapt
kunde tale.
Hans tjenere ætled sig da til, efter at de var
kommet over Molilamo og havde baaret Livingstone videre
gjennem myrlænde og vandsig, at bygge en hytte i
landsbyen Ilala, som tilhørte den venligsindede høvding
Chi-tambo, for at se om den syge kunde komme sig der,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
