Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I CONCORD.
haand har dannet evt Monument for Vismanden i Con-
øord. |
Men Emerson synes ikke at have sat Pris paa sin
tavse Tilskuer. Han, hvis hele Ansigt smilede af Fryd,
naar han saa et: Menneske i Øjet, han, der bestandig
havde Morgensol over sit Ansigt, kunde ikke tiltales af
den Skumring, der omgav Hawthorne. ,,Vel rider han
Nattens Ganger’’ udbrød han engang, da Hawthorne
forlod Selskabet uden hele Aftenen at have talt et eneste
Ord.
For Emerson, der med sit Smil syntes at hilse paa
det evige og gode hos ethvert Menneske, maa der have
Næret noget irriterende ved hans tavse Gæst, der aldrig
lod sig drage frem, men selv lagde alt og alle under
Kniv og Mekroskop for, som det syntes, blot at stirre
paa Svagheder, Særheder, Charlataneri, netop det, Emer-
son ikke saa, ikke brød sig om at se, ikke kunde se.
Men for mange, der første Gang var til Stede i
Concordkredsen, gav denne Mands opmærksomme Øje en
ny Fortolkning til alt, hvad der blev sagt, og hans
Tavshed syntes dem mere vægtig end alle de andres
Tale.
Trods den Afstand, der altid iagttoges mellem Dig-
teren og Filosofkredsen, maa det Emersonske Hus have
været til uberegnelig Nytte for ham, der paa egen Haand
havde levet saa lidet og saa ensformigt. Den Strøm af
Genier, Særlinge og almindelige dødelige, der ustanse-
lig flød gennem Emersons Stuer, maa have givet ham
en ypperlig Lejlighed til at gøre Iagttagelser. Mens
han i Tavshed lyttede og vejede, dannede han sig sit
Syn paa Menneskene:
. 109
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
