Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAWTHORNES PERSONLIGHED.
spore en tavs Kval eller Vidnesbyrd om et hemmeligt
Afiukke i hans Indre, eller som, fordi de havde hørt
om hans Hang til Ensomhed, tænkte at skulle træffe en
genial Særling, overraskedes ved hans jævne Humør og
elskværdige Hensynsfuldhed, der i lige Grad udtrykte
Selvagtelse og Agtelse for den fremmede.
En saadan Gæst skrev efter sit Besøg:
Jeg overraskedes ved i Hawthorne at finde en
Mand, der var saa glad og sund som Adam i Paradis."
Og det er upaatvivlelig rigtigt, hvad Digteren siger
om sig selv:
»Jeg har ingen Forkærlighed for Hemmeligheds-
fuldhed eller Mørke. Jeg er glad ved at vide, at Gud
ser helt igennem mit Hjerte, og dersom nogen Engel
har Magt til at trænge ind i min Sjæl, lader jeg ham
villigt se alt, hvad dér findes. Ja, enhver dødelig maa
træde ind, dersom han har den Sympati, der gør ham
værdig. Men selv maa han finde Vejen, jeg kan hver-
ken lede eller lyse for ham."
Den tilsyneladende Selvmodsigelse, at den Digter,
i hvis Fantasi Amerikas mørkeste og tungeste Bøger
opstod, viser sig at have været en saa lykkelig Natur,
stammer fra den Dobbelthed i Personligheden, hvorved
han unddrog sin Digterpersonlighed enhver Berøring.
Det var ikke Digteren af ,,The Scarlet Letter’” men en
forlegen og elskværdig Vært, hos hvem den besøgende
spiste til Middag.
Selv hun, med hvem han var mest fortrolig, og
som maaske af alle var hans mest sympatetiske Læser,
hans Hustru, kendte lidet eller intet til Arbejder, der
aarevis beskæftigede ham, før de var fuldt færdig-
119
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
