Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAWTHORNES DIGTNING.
efter ser han den ærværdige Præst og Menighedens
graahaarede Ældste komme travende nok saa gemytlig
Årm i Årm. Goodman Brown begynder at tro, at han
er den eneste, der har dumme Skrupler. Sidst ser han
sin unge Hustru med en Flok Veninder komme farende
gennem Luften.
Ved dette Syn fryser hans Hjerte, og han følger
den onde. Paa Mødestedet bliver han ført frem for en
Forsamling bestaaende af Koloniens hele Menighed. Han
ser alle dem, han elsker og fra sin Barndom har set op
til. Der vaagner i hans Sjæl et Instinkt, som lader ham
gætte sig til enhvers dunkle Brøde. Til sidst ser han
sin Hustru blive ført frem for at indgaa Pagten. Han
trænger sig frem med et Skrig og slaar Pagtens Bog
ud af hendes Haand. I det samme vaagner han og er
alene i Skoven.
Har Goodman Brown haft en ond Drøm, eller har
han virkelig været til Stede ved Mødet? Har Djævelen
i saa Fald blot villet bedrage ham ved Koglespil, eller
har det altsammen været skær Virkelighed? — Goodman
Brown faar aldrig Rede paa dette. Men var det kun
en Drøm, saa blev denne Drøm ham en livslang For-
bandelse. Han blev efter denne Nat en mistænksom
Mand.
Hørte han siden Salmesang i Kirken, mindedes han
hin Nat, da han hørte de samme Stemmer lovsynge den
onde. Saa han den hvidhaarede Herrens Tjener løfte
sine Øjne i Bøn, syntes han, Taget maatte komme bul-
drende ned over Hykleren. Naar han om Natten vaag-
nede, da gyste han ved hende, der rolig sov ved hans
Side. Og da han var død, lyste intet kærligt Eftermæle
Fred over hans Grav.
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
