Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAWTHORNES DIGTNING.
sidste ruger den Sjælens Mørkerædsel, hvoraf Overtroen
opstaar. ,,Rip Van Winkle’’ er en Farce, ,,Goodman
Brown’’ en Tragedie. Den ene kunde man tænke sig
skrevet af en engelsk rejsende, den anden kunde kun en
amerikansk Puritaner, og blandt dem alle kun Hawthorne,
have skrevet.
Heller ikke synes det træffende, naar Stephen be-
mærker, at ,,Poe er Hawthorne plus deltrium tremens’.
Der er for det første ingen Mening i den megen
Tale om Poes Drankergalskab, om den end synes be-
kræftet derved, at hans Død indtraf umiddelbart efter,
at han paa et Beværtningssted havde indtaget berusende
Drikke. Poe havde, som saa mange geniale Mennesker,
et abnormt Temperament. Tillige havde han Anlæg til
epileptisk Sygelighed, han drak undertiden for meget,
men var hverken Dranker eller gal.
Dernæst er Stephens Bemærkning kun rigtig, for
saa vidt begge disse Digtere analyserede abnorme Sinds-
tilstande, og begge yndede en sindbilledlig Fremstillings-
form. Nogen indre Lighed findes ikke mellem dem,
selv om man vilde bortse fra, at det moralske Element,
hvorved Hawthorne repræsenterer Ny Englands Aands-
liv, ganske fattes hos Poe, der i amerikansk Litteratur
repræsenterer Sydboen.
Uden derfor at have noget Berøringspunkt med det
umoralske var Poe som Digter uden Moral. Hans Digt-
ning er ,,Kunst for Kunstens Skyld: De faa Digte,
han skrev, har i den umiddelbare Skønhedstfølelse, de
fremkalder, deres eneste Formaal. Hos ham opstaar
Stemningen ved Tanken om Skønhedens Forgængelighed,
182
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
