Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
yssk
geligheder aleene, og uden at prøve dem’ved sin For-
nuft; naar han-satte baade sin egen Kundskab,
Erfaring og en Viiseres Befalnin·g aldeles til side
for at følge Sandsernes Forestilling aleene. . -Saa-
dan en Misbrug af Frieheden , og ikke Begierlig-
» hederne selv, er Synd. Sandsernes Virkninger
ere endnu ikke uimodstaaelige; Fornuften har en
Ævne til at regjere Begierlighederne, uagtet de
behagelige Indtryk-, som Sandserne gisre paa os.
Alle de , som sinde Smag i Viinen«, ere ikke Draa-
kere. Ligesom den Fornøielse, som en maadelig
Brug deraf foraarsager, ser ikke syndig , saa er og ’
denneFornoielse i Almindelighed og naturligviis
ikke saa hæftig, at jo Fornuften kan regiere den.
Det er først ved Vanen, ved en oftere Umaadelig-
hed, som igien kommer af andre Feil , af Ladhed,
Misfornoielse , Forførelse, at Begierlighederne
blive saa hæftige,« at Fornuften ikke kan imodstaae
dem. Men saa hæftig fødes intet Menneske; og vi s
hav«e· endnu mindre Aarsag til at troe, ·at det første
«Mennes’ke var skabt saaledes. Dersom Gud havde
fkathennesket med saa har-stige sandselige Begier-
.ligheder,og lagt saa store naturlige Behageligheder
i de skadelige og forbudne Ting , at fornuften ikke
« kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
