Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
13
gene til sig. Men Magnus for in på ham
og vristede dem fra ham under höj latter.
»Nu Du, Sigurd! Lad os nu se, hvad
held Du har». Doktor Holm tog sin porte-
monai frem.
Sigurd havde iagttaget sin fars adferd
med et koldt, kritiserende blik. Han kunde
mindst af alt fordrage, når han gav sig til
at gjöre narrestreger med dem Hvordan han
end havde båret sig ad i forvejen, så skulde
de komme logrende som hunde, så snart han |
bare föjtede.
han så blev slåt ihjel for det.
bleven forurettet, så vilde han også ha lov |
til at vere det.
»Nej tak, papa, jeg vil ikke»
ban med en let dirren i stemmen, idet han |
rejste sig.
»Snak med Dig, gut, kom nu bare, når
Din far vil vere så sunill»
»Jeg har ikke lyst.» Det kom så kort
og spinkelt, men der var noget stålsat i må-
den.
Magnus sneg sig tet forbi ham.
det dal» hviskede’ han: |
»Ja, Du er nu altid Dig selv lig! Bestan-
dig så venlig, så imödekommende, så tekke-
lig» — vrengede doktor Holm. »Hva, ikke
sandt, at det er Du?»
Sigurd gav intet svar, bare stod og så
ham stivt ind i öjnene.
sHvor det må vere hyggeligt atvere så
elskverdig. Hva, synes Du ikke, det er
hyggeligt?»
»Ak — jo» — svarte Sigurd ligegyldigt,
idet. hans overlebe krusede sig hånlig og
öjnene skjöd et koldt blink.
»Tverdriver!» skreg Holm ude af sig
selv. »Din uforskammede slubbert!» Og
slagene faldt susende på gutteus ören og
hode.
»Auej, ikke slå ham, ikke gör det, söde,
snille papa!» — jamrede Magnus, der löb til og
trak ham i frakken.
Instinktmessig havde Sigurd först löftet
armene op som et skjold foran ansigtet, men
»Gjör
i neste nu greb han sig med begge hender |
om hodet og tog med böjet nakke og ganske
stum mod pryglene.
»Han zwergrer livet af mig, den gutten> —
stönned doktor Holm, da han var tret af at
slå. »Aldrig kan han vere ordentlig.» Derpå
forlod han stuen og slog dören hårdt i efter
sig.
Det vilde han ikke, ikke om ;
Når han var |
-— Svarte |
Aldrig såsnart var han borte, för Sigurd
| sprang frem over gulvet med et ansigt, der
| var fordrejet aflidenskab. Foran dören, hvori-
| gjennem Holm var gået, stod han stille og
trampede som en afsindig. I en rivende fart
og tenderskjerende, gav han fra sig en masse
helt eller halvt uforståelige skjaeldsord, medens
tårerne formelig styrtede frem af hans öjne,
»Jeg tror min sandten, Du er bleven gal,
Sigurd,» udbröd Magnus, der så til i nogen
afstand, måbende af forskrekkelse. Da Si-
| gurd havde raset fra sig, törrede ban omhygge-
| ligt sit ansigt, stak henderne på ryggen og
| gav sig til at vandre langsomt op og ned ad
| gulvet. - Magnus fulgte ham med öjnene.
| Efterhånden, da han så, at Sigurd var bleven
| rolig, fortog forskrekkelsen sig. Pludselig
| brast han i latter. Sigurd stansede et öje-
| blik og tilkastede ham ett biskt blik, hvorpå
) han atter fortsatte sin marsch. Magnus lo
stedse mere og mere. »Hvalpl» hveste Sigurd,
tog ham om nakken og drog ham mod ud-
gangsdören.
»Slip mig, vil Du slippe mig!» skreg
Magnus og stred imod.
Med en kraftig anstrengelse fik han slidt
sig lös og flygtede opover igjen. Sigurd for
efter og fik atter fat i ham.
»Pas Dig bare, eller vil Du jeg skal hyle,
så papa hörer det? Kan du ikke vare i
fred med Dig, Sigurd» — kom det straks ef-
ter meglende, som angrede han trudslen med
faren.
»Ja, vil Du la bli at le?» spurgte Sigurd
befalende:
| »Ja, vil Du ud og age kjaelkebakke,
da?» foreslog Magnus,
Sigurd drejede sig om på hbelen uden at
svare, lod sig glide ned’i sofaen og tog avter
fat på sin lesning. .
Men Magnus gav sig ikke.
»Kan Du’ke komme nd og age kjelke-
bakke? Du, Du, kan Du’ke? Det er lum-
pent af Dig. Kan Du’ke komme ud og age
kjelkebakke, Du, Du, Du?» Og han trak ham
i tröjeermet og gjentog det samme op igjen
op igjen i et kjör.
»Hold mund!» råbte pludselig Sigurd.
I Det kom med slig kraft og var ledsaget af
så hårdt et spark i gulvet, at Magnus for
| höjt i vejret. Idetsamme kom fru. Holm
ind,
| »Nej fy, Sigurd — siger Du, hold mund
| til Din bror?»
| >»Han plager mig» — var det korte svar.
| 08
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
