Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt.
15
Nu — det var det altså, jeg skulde lere, |
og til en begyndelse vilde jeg — ja, du får
huske på, der ligger mange år mellem da |
og nu — men til en begyndelse holdt jeg
det for nödvendigt at rejse.
Jeg vilde fyldes med noget rigtigt stort
fra den vide, vide verden derude, for siden
at ta en stor gjerning op herjemme — hvil-
ken tenkte jeg naturligvis ikke på.
Jeg gik til far.
Gudbevars! — Jeg skulde få rejse, gud-
bevars — havde netop tenkt på det samme!
jeg skulde få vere med.
Og så fik jeg rejse — först med far og |
så med mor og endelig med tante Tilla!
Men lad os bare komme bort fra de rej- |
ser -— jeg er så bange, jeg skal komme til
at kaste op eller skoggerle eller stortude —
en god dag fandt jeg mig siddende på det
gamle sted i de gamle tanker — kun tilsat
med lidt bitterhed og lidt had.»
» Men —>
»Og gjennem mange tankeled og mange
afslag på stolte og store drömme skulde jeg
da endelig efter lang pönsen skride til at |
etablere mit menneskeliv — det vilde, efter |
modent overleg, bli — meget beskedent.
Det ganske hus kom i oprör — og det
vil sige meget, du! -— Et helt kobbel af |
onkler og tanter og söskende og veninder og
husvenner og gudvedhvad sprang om hveran-
dre som i en myretue
hals, andre skjente, andre ergrede sig, an-
dre bandte og spyttede — at tenke sig sligt
påfund ! Galskab
tante Tilla, for det var midt i hundedagene. |
Jeg vilde nemlig, hvad mine evner og |
min fornuft böd mig — arbejde med mine
hender, med disse mine to never, som du
her ser!
Kort og godt — da far merkede, at det |
virkelig var alvor, blev han så sint, at jeg
aldrig har set ham slig, og mor grel dage
i trek. —
Jeg måtte böje mig for overmagten -—
hvad var der vel andet at gjöre?
Lamslåt trak jeg mig tilbage, langt til-
bage — ind i mig selv som en snegl i sit |
hus,
at undersöge, om der ikke skulde vere ud-
vej på en eller anden kant...
Han skulde just selv ta sig en tur, og |
— nogle lo af fuld |
— hundegalskab, sa |
hvoraf jeg bare et par gange til med |
lange mellemrum stak fölehornene ud, for |
T
Men snart man i familjen fik teften af
mine undvigelsesplaner, gik alarmtrommen,
og alle döre stengtes med lås og bom!
Jeg var opdragen til at vaere dame, ser
du 108 jeg skulde ikke latterliggjöre fa-
| miljen med mine forsög på at bli kvindel
Men de iser,
biomstens tårer,
og de riser
den, der sårer
stänglen, så at blomsten dör!
står der i digtets sidste vers, som du mer-
| keligt nok har holdt tilbage.
i Se så! — Derfor ber jeg dig så pent
| om en nathue som den mest passende pre-
|| sent... men — men du greder jo —!»
| »Ja, jeg synes så synd i dig, stakkars
| Amborg!»
| »Gred ikke over mig, du — det skal
| jeg selv besörge — men grad over dig selv
|| og dine medsöstre!
il Nu skal vi gå op og fejre mit tredive-
| årsjubilgum, og du skal vaersgod vere elsk-
| verdig og munter og gå med op, for at ta
| imod de andre, skal du!»
| » Vil du?»
| »Å jeg skal nok klare mit parti — vr
|| aldrig red for det! — Jeg skal vere så
munter, så munter! — Munter — strålende ——-
overgiven — konversere og konverseres, höre
| og fortelle bynyt, snakke op og ned ad veg
| gene, takke for presenter og modta gratula-
| tioner. — kortsagdt: vere den elskverdige
| vertinde, mens teen skal flyde i strömimels
»Men —>
»Og hvis du bare ikke vil vere bedrövet
| og ikke tenke på alt det dumme töjeri, jeg
|| har proppet dig med, så skal jeg gjerne
i holde en tale for vore pebermöer, som skal
| udmunde i vor store Wergelands ord:
»Ak, Norge ejer ej laurbrerskov —
| derinde vilde jeg, at du sov!»
| »Bravo! — Et lidet kys — så!»
| »Men för vi går til vort tegilde, kan jeg
| ikke undertrykke en vis lyst til at fortzelle
| dig, hvad jeg helst vilde gjöre nzst efter at
fejre min geburtsdag — og det er, at, om
jeg bare for et öjeblik blev begavet med
| Simsons krefter, så vilde jeg — ligesom
|| denne berömte rise i fiisternes tempel —
| midt under gildet gribe om et af husets stöt-
ter deroppe — og begrave mig selv med
|| hele mit selskab — så var der omtrent tyve
dagdrivere mindre i verden!»
»Ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha, ha,
has
— gj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
