- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
20:8

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 Brev til

> Framåt».

han en hel del goda råd att taga med som
vapen i fält, praktiska iakttagelser af stort
gagn, dem vi litet hvar kunde vara i till-
fälle ge akt på, men som i allmänhet gå
vår uppmärksamhet förbi; ban påpekar stöte-
stenar, dem vi kanske upprepade gånger stam-
pat öfver, utan att derför bli klokare, och
framhåller först och sist som motto: företag-
samhet, energi.

Mejdell är ej socialist. Han förnekar ej
vinsten af sammanhållning, men varnar å an-
dra sidan för nutidens tendens att öfverskatta
betydelsen af korporationsväsendet. Man må-
ste lära sig att sjelf stå en dust utan att
nödvändigt ha kamrater vid sin sida. Följ-
aktligen blir hans råd: Bruka de krafter du
har och stå aldrig förlägen, den som har be-
gåfning har kapital. Vidare: var djerf; att
handla emot reglerna en gång emellanåt kan
vara det klokaste vi kunna ta oss för. Miss-
lyckas vi, hvad mer? Den enskilda dumhe-
ten är sällan farlig — det är en lång följd
af dumheter som är farlig. I allmänhet ta-
get, är det autodidaktismen, satt i system,
som herr Mejdell predikar, autodidaktismen
gent emot auktoriteten, sjelfundervisningen
gent emot skolkunnigheten. Och hans lifs-
glada uppfattning af tillvaron, hans ljusa syn
på tingen och särskildt de warma; uppmun-
trande ord han ställer till ungdomen, till dem,
som ännu stå vid början af en bana, äro
egnade att göra denna hans skrift till en
lektyr just lämplig i vår tid, då så mycken
verklig begåfning, så många lefoadskraftiga
individer sorgligen duka under, vraka sig
sjelfva af modlöshet, otålighet och förtviflan,
lätt förklarliga under de kränkningar och det
förtryck, som oftast uppfylla de unges dåd-
kraftigaste ålder.

REA

pA

Brev til ”Framåt”

Kristiania 27:de sept. 1886.

UA
NG / il man faa et godt indtryk af vor hoved-

(S stad, bör man en af disse vakre sep-
temberdage gaa op paa en af höiderne ved
byen. ”Iser vil jeg anbefale en saadan tur
til den, som endnu gaar med hovedet fuldt
af sommer, som endnu har ensomheden fra |
fjeld eller hav i sig, og som föler sig be-
klemt - mellem disse menneskebörn, eller til |

| den, som ikke kan glemme, hvor godt det
| er at möde mennesker, slig som man möder
| dem paa reiser -— saadan helt medmenneske-
ligt, tillidsfuldt og uden kommentar, ikke som
| man möder dem her med paaklistrede vig-
netter eller med kommentatorer, dinglende i
helerne.

Nu, den, som har for glade minder fra
sit friluftsliv levende i sig, til at föle sig vel
som borger af Kristiania, eller den, som af
andre grunde föler sig bittert og grettent
stemt mod sin by, bör en dag gaa saa höit,
at han kan faa se udover by og land og fjord
og öer og aaser, saa vil han blive en smule
mildere til sinds. TIser er det de, aaserne
lengst til vest, som forstaar at jage graetten-
heden bort, de er saa meerkverdig kjekke
’ og yndige i linjerne, og saa har de fundet
| paa en maade at modtage lyset paa, som ikke
er til at modstaa. Som man staar slig og
ser udover, blir man helt forsonlig stemt og
| glemmer al den vrede, man i aarenes löb
| har fölt mod den stakkers by, lige til sit
I had fra isommer, saa glemmer man det :..
| det var den förste del af sommeren, ja, förend
| det var muligt at slippe bort, da kan det
nok viere, man udtalte sig mindre smukt
om Norges hovedstad.
| En hovedstad, der om sommeren er mere
| afskyet at sine egne indbyggere, og som i
| fölge deraf har et tristere og ödere preg end
Kristiania, er det nok overhoyedet ikke gi-
vet enhver Europareisende at tröffe paa,
De fleste tilreisende, man taler med, pleier
da ogsaa finde, at byen er ligesaa lei at
vere i, som dens omegn er henrivende og
| indbydende, = Iser klager de over, at der
"ikke findes et eneste behageligt friluftsetablis-
| sement, hvor man kan slaa sig ned en hed

sommerdag. : Ja, den samme klage har jeg
hört af byens egne börn i mange aar, men
| alligevel er der intet gjort för at rette paa
sagerne,

| Udelukkende i :mangel paa sands for at
| gjöre sig livet behageligt tror jeg nu ikke
| vor konservatisme paa dette omraade ligger,
I og de, som mener, at der intet er iveien for,
|at Kristiania, hvis man havde penge og fo-
| retagsomhed nok, kunde komme til om: som-
| meren at udvikle et restaurationsliv i lighed
med det i Kjöbenhavn og mange tyske byer,
de tror jeg nok forregner sig. Dertil tror
| jeg Nordmiendenes sands for landliv og sjö-
| liv er for stor. Her, som paa flere omraa-
| der, tror jeg det viser sig, at der i vort na-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free