- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 1. årgång. 1886 /
22:2

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 Fredstanken og -Opdragelsen.

Vi gengjelde i det hele langt oftere ondt
med ondt end ondt med godt.
Kun saa vidt kan vi i Almindelighed

siges at vere naaet: at ethvert civiliseret |

Samfund — inden for sine egne Greenser |
— ikke tillader Drab, og at Drab virke-
lig af alle normalt oplyste Undersaatter
anses for en Forbrydelse og derfor ogsaa
er temmelig sjelden. Men ligesom det
er langt fra, at den enkelte i Samfundet
er naaet til den ideale Höjde, at han for-
negter sig selv og aldrig tager Hevn
over sin Forngeermer, saaledes er Sam-
fundene eller Nationerne som Helhed end-
nu langt fra naaet saa vidt, at de anse
det for en Forbrydelse at slaa hinanden |
ibjel. Vi möde jo nemlig atter og atter
den frygtelige Kjendsgjerning, at Natio-
nerne bekrige hverandre, at de stille 50
ä 100,000 Mand og derover i Marken,
nedskyde og nedsable hverandre eller
sprenge hverandre i Luften samtidig med
at Bygninger skydes sönder og sammen
og Byer stikkes i Brand — altsammen
ofte for Bagatellers Skyld.

Der er her et Hul, et uhyre Hul i Sam-
fundsmoralen. De samme Nationer, der

lerer, at Drab er forkasteligt, og som i |

det enkelte Tilfelde straffer Drab med
Drab, de lerer og praktiserer med Hand-

lingens Eftertrykkelighed, at det er tilladt en |

masse. De samme Nationer, som for de-
res egne Undersaatter prediker höjt For-
negtelsens Evangelium, prediker det lige

len er om derés Forhold til andre Naltio-
ner.

Langsomt arbejder den humane Ver-
densanskuelse sig frem, den Anskuelse:
at Mennesker af forskjellige Nationer ere
Brödre saa vel som Mennesker af samme
Nation; at de have felles Interesser,
felles Pligter,
Bekymringer, felles Gleder, felles Arbejde,
felles Maal; at det er lige saa taabeligt
som umoralsk at ödelegge hinandens
Krefter, hinandens Arbejde,
Velstand ved Krig; og fremfor alt at Drab
ikke er mere undskyldeligt, naar man
slaar Masser ibjel, end mnaar man kun
afliver en; og eudelig at det er Regerin-
gernes höjeste Opgave at arbejde paa at
skabe den störst mulige Sum af Velstand
og Lykke blandt Undersaatterne i deres
eget Land samt udad til at vedligeholde

hinandens |

I EE:
| et paa god Forstaaelse og gjensidig Hen-
| synstagen grundet fredeligt Samarbejde

med Nabo-Nationerne.

Langsomt, men sikkert arbejder denne
’ Anskuelse sig frem. Den har sine Orga-
| ner i Pressen, sine Talsmend paa Tinge
108 ude i Folkene. Der holdes Möder,

| Kongresser, vedtages Adresser, Resolutio-

| ner, der korresponderes mellem Medlem:
mer og Selskaber af forskjellige Nationer
lo. s. v. Paa flere Steder er den ailerede
| trengt ud i Staternes Liv, har gjort sig
gjeldende i Ordningen af deres Hzeerve-

I sen og i deres hele Forhold til andre

Nationer. Paa andre Steder er den just
lå Ferd med at trenge igjennem. Man
’ behöver blot at erindre om, hvorledes det

I for kort siden lykkedes den engelske Pre-

| miermintster Gladstone — med Fare for
at miste sin Popularitet og Avtoritet blandt
sine egne Landsmend — at forhindre en
engelsk-russisk Krig. En Fredsven ytrede
i den Anledning, at Gladstone havde vun- |
"det en Sejer over det engelske Folk, en

| Sejer af langt större Betydning og Vel-
| signelse end den, han mulig kunde have:

vundet i en Krig med Rusland.

Men Fredsbevzegelsen har ogsaa givet .
sig Udslag i anden Retning end den rent”
politiske, nemlig paa Undervisningens Ow-
raade. Initiativet er her udgaaet fra

i er Mand ved navn Herman Molkenboer,
| född
| den preusiske Rinstad Bonn.
stik modsatwe Evangelium, saa snart Ta. |

i Nederlandene, for tiden bosat i

| Molkenboer, der selv er Lierer og kyn-
dig i flere europeiske Natiouers Sprog og

| Tenkemaade, har den Mening, atskal det

blive til noget med Fredsvserket, da maa
selve Folkenes Fölelse- og Tankestet paa
dette Punkt undergaa en Forandring.

| Efter hans Mening er nemlig den störste
| Hindring for Krigenes Alskaffelse ikke
felles Rettigheder, frelles |

Regeringerne eller Fyrsterne, som er-
klere dem, men derimod Folkene selv.
| Det er vel ofte Fyrsternes indbyrdes Stri-
digheder og Intriger, der giver det förste
Stöd til en Krig; men Folkene erei Reg-

| len vildfarende, forfengelige og enthusia-

stiske nok tilstrax at gjöre felles Sag med
deres Fyrster og tro, at naar disses per-
sonlige Forfengelighed er bleven krenket,
er hele Nationen bleven det. Nogle svul–
stige og ophidsende Deklamationer fra Rege-
ringen om Forhaanelser af Nationen,
Krenkelser af Nationalitetsfölelsen, Folke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:53:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1886/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free