Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 : Gertrud Guillaume-Schack.
hende tilbudt”), raktes hende i det afgjörende
öieblik af socialisterne. Hun greb den villig;
thi hos dem haabede hun endelig at finde en
stötte.
Mere og mere uforbeholdent bekjendte
hun sig som socialdemokrat; politiet oplöste
derfor hendes forsamlinger. Og skjönt man,
af hensyn til hendes födsel, endnu nölede
med at udstede udvisningsbefalingen, betydede
man hende, at det vilde blive forbudt hende
oftere at tale i Berlin. >
D. 23:dje april") behandledes i den tyske
rigsdag et forslag om at förhöie tolden paa
sytraad. Den fölgende aften havde hun, trods
forbudet, med stort besver formaaet autori-
teterne til at indvilge i, at hun sammenkaldte
et sidste möde.
Mere end tusinde mennesker havde ind-
fundet sig for at höre hende, deriblandt ad-
skillige medlemmer af rigsdagen. Hun havde
selv overtaget at lede diskussionen og oplyste
först og fremst, at der i hendes födeland
lever 300,000 kvinder, der ern&rer sig ved
skreddersöm, og at dette antal bliver mere
end fordoblet, naar man dertil föier linsöm-
syerskerne.
fra morgenen til den silde aften sidder böiede
over sit anstrengende arbeide, hvis fortjeneste
er saa ringe, at man hidtil kun har turdet
paalegge dem en skat af tre mark aarlig, vil
nu hver iser faa et skattetilleg af fire til
seks mark. TI rigsdagen har man fremheevet,
vedblev hun, at fabrikanterne ikke kan suti-
nere. Men personlig kjendte hun adskillige
af disse. fabrikanter, som var rige folk; naar
de övrige ikke kunde. det, maatte det vere,
fordi disse havde for store fordringer til livet.
Men skulde 700,000 fattige arbeidersker lide
for at nogle fabrikanter kunde leve i overflöd?
(Hun afbrödes her af indignerede: »Nei, neil»)
Naar kvinderne reiser sig for at protestere
mod en slig uretferdighed og selv söger at
forbedre sin stilling, bliver deres forsamlinger
oplöste; hvilket besvär, hvilke pengeofre, der
var forbundne med at sammenkalde disse for-
samlinger, det taenkte ingen paa.
»De ved, mine damer,» sluttede hun, »at
jeg har forlangt politisk stemmeret for kvinden.
Men ved De, hvad man svarer mig? — ”Vi be-
höver ikke kvinder; der er vaskerkjerringer
nok i rigsdagen i forveien" — Dog, tiltrods
") I Königsberg.
4£)-121885;
Disse 6 äå 700,000 kvinder, der”
for deres haan, deres trekken paa skuldren,
skal vi ved enighed og udholdenhed, söstre,
naa frem til seir! Fredrik den store kunde
i sin tid lade en kvindeforsamling jage fra
hinanden ved hjälp af brandspröiter; men ti-
derne er andre: nu er alvoret vakt! Kvinden
treder selv i skranken for sine rettigheder
og kreever, at folkets representanter ogsaa skal
representere hendes interesser!»
Sommeren 1885 bereiste hun Schweiz
og talte her under stormende bifald afvekslende
för seedelighedssagen og for arbeidersken. Over-
hovedet var intet fjernere fra hende end at
opgive sedelighedsbestrebelserne, og lige til
den seneste tid har hun benyttet hver leilig-
hed til at fremme det brittisk-kontinentale
forbunds ideer. Beskyldningen for at ville
trekke sig bort fra dette virkefelt tilbageviser
hun i fölgende ord:”)
Jeg har fuldt och helt sat mit liv ind
for kampen mod usadeligheten, og jeg gjör
det idag mere end nogensinde för; kun er
jeg traadt ud af de velstaaendes kreds og vil
söge at uddanne understöttelsestropper af de
arbeidende kvinder».
Paa bebreidelser fra »kulturforbundets>
bestyrelse svarer hun bl. a.)
»At faa foödfeste blandt de arbeidende
kvinder har i aarevis varet min streben, og
som De ganske vist vil erindre, har jeg aldrig
gjort nogen hemmelighed deraf. Jeg har saa-
ledes 7 ingen henseende forandret mine an-
skuelser».
Efter at vare vendt tilbage fra Schweiz
bereiste hun byerne i Mellem- och Sydtysk-
land; mange steder mödte hun modstand,
men andre steder havde hendes sag ypperlig
fremgang. I Firth, Niärnberg og Minchen
blev ået hende saaledes forbudt at tale, men
i Stuttgard og adskilliga af de övrige byer
vandt hun tilslutning. = Enkelte steder (f.
eks. i Hamburg) ledede hun arbeiderskernes
forsamlinger under navnet af fru von Witte-
nau; thi udvisningsdommen sy:evede fremdeles
over hendes hoved. Men paa alle hendes
möder = förte social-demokraterne forseedet.
Udenforstaaende betragtede hende derfor mere
som en agitator for dette parti end som den
opofrende forkjemperinde for sitt kjön; og
istedetfor, som för, at kalde hende »Tysk-
lands Josephine Butler» bensevntes hun nu
»den tyske Louise Michel».
") Uddrag af et privatbrey.
=) Oktober Den 17 1885.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
