Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Embedet at vare Husmoder.
hendes Husholdning byder hende, bor hun
gaa saa let og lykkelig som Den gaar, der
véd at hun gjor et nyttigt Arbeide.
Der findes Intet i en Husholdning som
er kjedeligt, og Intet som skal v&ere en Hus-
möder ligegyldigt, naar hun véd hvor stor
Betydning alle Enkeltheder have.
Hendes Kjokken og Fadebur hendes Linned-
skab-og Husgeraad, Alt er vigtige Ingredienser
i det Hele, og hun skal ikke alene ikke
finde disse Detailler kjedelige men hun kan
gjerne sverme lidt for dem, först da blive
de et Udtryk for hendes personlige Naturel
og Smag, og jo bedre denne Naturel og Smag |!
er, des bedre for det Hele: I Chaos kan
Intet skabes, men Ordenens Poesi er en god
Poesi.
Det Hjem en Husmoder skaber ved
at vel overse og hjelpe til at alle Detailler
udföres vel, det Hjem skal jo udgjore de Om-
givelser i hvilke Livets Drama opfores.
i; Disse "Omgivelser er ikke Hovedsagen,
men de bidrage overordentlig til at Hoved-
sagen kan komme til sin Ret. — Ved den
forskjelligartede Hjelp, som en Husmoder af
vor Middelklasse faar af mange Personer af
Arbeidsklassen, kommer hun i Beroring med
saa mange uligeartede Mennesker og lerer sig
paa en naturlig og virkelig Maade at forstaa den
arbeidende Klasse, hvad jo de fleste Mend
sjelden have Tilféelde til.
Alle disse Specialiteter hvorfor saa Mange
leve, Jörer hun at interessere sig for. —
Vadskerkoner Stryge- og Sypiger, Bagere,
Skomagere og Skreedere o. s. v. Alle ser hun
nermere i deres Arbeide end hvad de fleste
Mzend komme til at gjore, og hun lerer sig
ikke blot at forstaa og beundre et saadant
Arbeide hvis det er godt gjort, men hun l:e-
rer sig ganske utvivlsomt at forstaa disse
Mennesker bedre, end hvad et enestaaende
Menneske faar Anledning til, og har jo des-
uden den lykkelige Mulighed at idetmindste
berede nogle sorgfri Dage for dem, der arbeide
i hendes Hus. —
Hvad en Kvinde har i sine Born kan
ikke udtrykkes eller udtommes i nogen Bog.
— Jeg vil ikke tale om den Lykke at vere
Moder, men ogsaa kun betragte denne Lykke
frå en Husmoders Standpunkt. —
Findes der da vel nogen Stilling for en
Kvinde der kan give hende Anledning til at
saa ofte hjelpe og treste, saa omvekslende
lere alle Sorger og Gleder at kjende, og,
hvis hun ikke kan bringe Hjelp i Besvar-
lighederne, idetmindste hjälpe med at beere
dem; og naar saa Sygdommene komme, lzerer
hun sig ogsaa paa en direkte og naturlig Maade
nogetaf den Erfaring og Forstand i Sygepleie som
ellers kun de Kvinder lere sig, der hellige
sig til en Sygepleierskes Kald. —
I det Hele synes det mig at en Husmo-
ders Kald stiller Sagerne i de rette Forhold
til hinanden, idet at Livet bliver det Vigtigste,
Studierne det Nestvigtigste. — Thi hvor for-
treffelige og betydningsfulde end de: forskjel-
ligartede Studier kunne vere, saa er dog Livet
til syvende og sidst, endnu betydningsfuldere, —
De Personer, der egne hele deres Tid til
et Specialstudium, vise sig ofte at vere mierk-
verdig upraktiske og uvidende i Livets mang-
foldige Forhold.
Det er som om de have faaet et eller
andet Organ mudviklet paa de Andres Bekost-
ning, og Resultatet bliver noget Abnormt og
Uharmoniskt i menneskelig Fenseende, hvor
store og fortreffelige end Resultaterne af deres
Specialstudier kunne vygere. —
Livet maa dog altid blive det Vigtigste
för et levende Menneske, men den store Hjälp,
som alle Studier giver Een i at leve, er ogsaa
en vigtig Sag, og måaske at en Del Husmodre
ofte ignorere deres Betydning. — Har en Kvinde
en virkelig og stor Begavelse i en eller an-
den Henseende, en brendende Videbegjerlig-
hed, en vaagen Interesse for forskjellige
Fag,; et bestemt Talent, da er det aldeles
sikkert, at hun faar Tid til at dyrke disse |
Gaver.
Det beror blot paa hvor varmt hun foler
derfor: —
Ligesom man altid faar Tid til at traeffe
Dem eller Den, som man maa trete for at
kunne existere, saaledes faar man altid Tid til den
Sysselswetning man mest elsker, Og jo mer
man langes efter at komme til dette sit kje-
reste Arbeide, des mer vil man lere sig at
gjennem Orden og bestemt Tidsinddeling faa
en hel Del Sager let besergede som maaske
falde langsomt og tungt for Den som Intet
har at lenges efter.
Det er visselig sandt at en Husmoder
ofte mana anstrenga sig for at erobre visse
Timer om Dagen for at faa Tid til det Stu-
dium eller det Arbeide som hendes Natur og
Anleg fordrer Udvikling i, men det er vel
ikke nogen Grund til at opgive det.
Det var som om man skulde opgive at
treffe en Person man elsker, fordi det var for-
bundet med Besverligheder:.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
