Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Nutidens. sädelige. Eighedskrav
Lykke vilde foreges, naar Kvinderne blev som
Mend, besvares med nej.
Vi kan nu kun sporge: Vilde Mendene
blive lykkeligere, naar Kvinderne blev som
de? Ja, Svaret maa blive forskjelligt efter
vor forskjellige Opfattelse af hvad Lykke er,
Hvis den hojeste Lykke virkelig er at tilfreds-
stille .de legemlige Drifter og först og frem-
mest. den, der er kaldet Livets »Cehtraldrift>,
Kjonsdriften, saa vilde det ganske vist vere
et Gode for Mendene uden Baand og Skran-
ker, enten: disse nu var Samfundsfordomme
eller kvindelig Kyskhed eller ZEgteskabslofter,
at kunne give sig hen til deres Drift. Men
hvis det er sandt, hvad mange af os mener,
at de, der kjender baade sanselige og aande-
lige Gleder foretrekker de sidste, hvis aande-
lige Gleder skaber den hojeste Lykks, saa
vilde det vere en stor Uret, vi gjorde imod
Mendene, hvis vi for Ojeblikket fulgte deres
Raad og blev som de — rent bortset fra, om
vi kunde og burde bringe et saadant Offer.
Saa meget storre Uret vilde det vere,
som ’der vist er meget, der taler for, at det
ustyrlige Driftliv, som for Tiden er oppe hos
mange af vore nordiske Mend, ikke er gan-
ske naturligt for dem, men frembragt paa
kunstig Maade, bl. a. vel nok ved Paavirk-
ning frå fransk Litteratur. Gjorde vi nu
Bevegelsen med, lod Mendene drage os med
ind. i voldsom, ustyrlig Sanselighed, mon vi
saa ikke forvandlede det, der muligvis kun
cr en flygtig Bevegelse, til noget, der satte
faste . Spor i Slegten? Hvad for en Slegt
mön «der da vilde fremstaa? Mon en, der
var skikket til Livet, til Arbejdet for det
daglige’ Bred og til Samfundsarbejdet? Og
hvordan vilde Samfundet komme til at se ud,
om Familien blev ophevet — og at dette
maatte blive Folgen af Kjonsdriftens ubundne
Tilfredsstillelse- kan vel ingen tvivle om.
Mon ikke alt dette vilde vere et bestemt
Tilbageskridt i Kultur, en afgjort Forminskelse
af Lykken i Verden? — Fra det Standpunkt,
som de fleste Kvinder endnu. indtager, svares
der vistnok: jo, det vilde det vare.
Men det er ikke Kvinder alene, som
siger og mener dette. Imod den Ligheds-
fordring, der vil, at Kvinden skal blive Man-
den lig, staar der en anden, fremsat ikke af
Kvinder alene, men ogsaa af Mend, og den
siger: Kjonsdriften er hverken hos Manden
eller hos Kvinden wuimodstaaelig. Den kan
og bör, som enhver anden Drift, staa under
Fornuftens- og - Viljens .Herredoemme. Hidtil
har Samfundsbevidstheden fordret dette af
Kvinden og ikke af Manden; dette maa for-
andres, Manden maa blive som Kvinden. Og
hvorfor maa han det? Ja, Svaret lyder for-
skjellig, men siger dog det samme. »Fordi
Kjerligheden mellem &n Mand og &r Kvinde
hidtil har fort Menneskehedens Bevegelse
fremad» siger Bjarnson;") fordi, om vi slap-
pede, i Steden for at skerpe Fordringerne,
Kjarligheden maatte »afsvekke, hvad vi dog
har naaet af Karaktér i stigende Sedeligheds-
falelse og Ansvar for Skegtens. Fordi Sorgen
ellers vilde blive »endnu langt större og me-
get mere vidtrekkende end mnw, siger For-
fatteren til »Forholdet mellem Mand og Kvin-
de», Kortsagt, der bruges samme Begrundelse
af denne som af den anden Lighedsfordring:
Menneskene wil blive lykkeligere, om den
gjennemfores. Er dette nu sandsynligt? —
Ja, lad os hore, hvordan de Forfattere, vi her
har nevnt, nermere forklarer os, hvorfor de
mener, at Lykken i Verden vil foreges, om
Me&ndene blev Kvyinderne lig. De sporger
os, om vi anser Dyrenes og de vildes Stand-
punkt for lykkeligt. -Dyrene tilfredsstiller
jo deres Drift blindt hen, og mange vwilde
Folkeslag staar paa omtrent samme Standpunkt,
Mend og Kvinder lever i Fleng med hin-
anden, det eneste Forhold imellem dem er
det, som bestemmes af Ojeblikkets Lyst. Fra
dette Standpunkt, de vilde Folks, er vi gaaet
ud og har gjennemlobet en lang Udyvikling,
indtil vi har naaet vort nuverende Stade,
hvor. Driften slet ikke er kvalt, men hvor
den er bleven et Moment i den meget sam-
mensatte Felelse, som vi kalder Kjerlighed.
Nuer der den Kjendsgerning, at mange iblandt
os, iser Mend, i alt hvad der vedrorer Kjons-
forholdet: endnu staar de vildes. Standpunkt
ner, men er det en Grund for os andre til
ogsaa at blive vilde? Seger vi ellers tilbage
til Naturtilstanden? Betragter vi ellers. Drif-
ternes Herredomme over Folelser og Fornuft
som noget onskeligt? Gjor vi det ikke paa
andre Omraader, hvorfor skal vi da gjore det
paa dette ene Sted? — Hvis vi virkelig tror
paa, at der i Mennesket har fundet en Ud-
vikling Sted fra en lavere til en hejere Na-
tur, og at Lykken er stegen med denne Ud-
vikling, saa; kan vi heller ikke tvivle om,
hvad der vilde bringe mest Lykke: ”Tilbage-
venden til Naturtilstanden eller fortsat Frem-
skridt i det Spor, mange af os allerede» er
") Norsk Dagblad 10 Nov. 1886 (Nr: 396),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
