Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 23
fölsom og stemningsfuld. Vi anbefale Bo-
gen paa det varmeste.
Statsraadinden og Tilsidst.
Noveller af Quivis.
Alb: Cammermeyers Forlag. Kristiania.
Den förste af de to Fortaellinger drejer
sig om Tidspunktet April 1884, da Kongen
efter Rigsretsdommen saa’ sig om efter et
nyt Höjre Ministerium og sögte ved Tildrag-
ning af nogle modsrbte Venstremend, der ikke
tog det saa nöje med Programmet, at styrke
Ministeriet.
Hovedfiguren i Fortrellingen er en Kvinde,
Professor Langes Hustru. Man gjör hendes
Bekjendtskab i et Middagsselskab hos hendes
bedste Veninde. Medens hendes Mand, hvem
Kongen har tilbudt Statsraadportefenillen, er
oppe paa Slottet, er hun gaaet hid, dels lidt
nysgjerrig efter at höre hvad Vennerne tenke
om Hituationen, dels for at forsöge at jage
sine wurolige ’Tanker paa Flugt, thi frisindet
som hun er, og selv al for serlig og sand
til at bygge en Magtstilling paa en Lögn, er
hun af Hjertet imod at Manden blifver
Statsraad.
Hun, et Veesen skabt af Ynde og na-
turlig Anstand, er Selskabets Dronning, man
er bange for at miste hende og dröfter iv-
rigt Spörgsmaalet: "Skal hendes Mand, der
hidtil har tilhört Venstre, virkelig tage imod
Tilbudet.
I Selskabet treffer hun sammen med
Journalist Mo, en Radikal, der har elsket
hende siden hun var ung, men af den stolte
og kokette Amtmanddatter var bleven afvist,
Nu lever han — for hendes Skyld ugift.
De mödes kun sjelden, men der findes
onde ”Tunger nok, som legge Betydning i
hvert Ord de vexle.
Dialogerne vid Bordet ere gode. — —
Hun og Mo have slaaet sig ned paa et Par
Stole i Kabinettet og de tale om det ny Mi-
nisteriums Dannelse og hun spörger om ikke
han er spurgt — »men Deres Zrgjerrighed
ligger vel ikke der», siger hun.
— »Ikke länger, men De ved at den
har gjort det; han ser paa hende og fortsaet-
ter rolig. »Der ’er i Grunden noget rörende
ved dette man tror i Uugdommen, at den
höjeste Post betegner den höjeste Visdom, at
den er som et Symbol paa den höjeste Sand-
hed. Siden lerer man jo, at den höjeste
Sandhed udelukkes fra de höjeste Poster.
Hun forlader tidligt Selskabet i Hensigt
at vere hjemme för Manden, men for sent,
der er allerede Lys i hans Veerelse.
Den Scene som mnu finder Sted mellem
dem, han den topmaalte eresyge Egoist og
hun, den beherskede blide og oprigtige
Hustru. Hans Raahed og Fornermelser, som
hun kun möder med foröget Venlighed, er
saa gribende, Dialogerne i denne saa mester-
lige og sande, at man har vanskelig ved at
tro sig Arbejdet vere en Debutants -— det
vidner om en paa Virkeligheder grundet Er-
faring.
Og da saa Alt er tabt, han gaa’et med
Lampen, bliver hun alene paa sit Verelse i
Halymörket, siddende i Sofaen tret og mag-
teslös, martret af Tankerne: -=- »Han
blir Statsraad — jeg kan ikke hindre det
og jeg kunde ligesaa gjerne ladet veere at
pröve paa at hindre det. Han blir Statsraad
og saa faax’r Alle se, hvad jeg alt lenge har
vidst, at nogen fremdragende Mand er han
ikke.
Han flyder paa Faderen og saadan en
vis ydre Routine og Selvtillid; Overbevisning
har han ikke, blot en verdslig korttenkende
Fremadstreben. Og hvormeget jeg har imod
det, hvormeget jeg kan komme til at mis-
billige, hvad han gjör och hvad han ikke
gjör, saa deler jeg Ydmygelsen — ja, jeg
fax’r vel Skylden for baade at han blir Stats-
raad og for hvad han gjör som Statsraad.
At det er mig som behandles saaledes, —
jeg synes neesten der maatte sidde Meerker i
mit Ansigt som efter Slag» — — — Hun
saa fortenkt ind i Spejlet tenkende paa sig,
Mand og Barn, sine Skuffelser og sine vaag-
nende sterke Fölelser — og saa ingen an-
den Udsigt end at blive Statsraadinde og
blive det paa den Maade! En Parodi paa
hendes forfengelige og wergjerrige Drömme.
Hun synker hen i Fantasier om Mo, som
förstod hende og hvis Vard hun nuw kjendte
og erkjendte; men hun griber sig i Drömme-
rierne; hun vil dog ikke give Manden noget
Paaskud til at mistenke hende og hun gjör
Pligten til en Dyd.
Manden bliver Statsraad — — — fordi,
fordi han har en förfengelig Kone, hun vil
vere Statsraadinde siger man.
Tilsidst er en lille fin Fortelling om
en Kvinde, der efter sin Mands Död trods
sine smaa Kaar, unddrager sig Husets »Ven-
ner», hvilke tilbyde sig at hjälpe hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
