Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Framåt. 47
det ikke, får du også prygl. Men han viser
08 også, at Karl Borg og Sten ere fremtids-
mändene, thi de have jo valgt at tage prygl
for det rette. De ere fremtidsmändene, thi
fremtidsmanden har levedygtigheden og den
have de.
De i fortällingerne skildrede bipersoner
— de forlorne existenser -— ere energilöse
begavelser, just typiske for nutiden. De ere
godt tegnede og afgive en serdeles lempelig
baggrund.
Man ligesom synes at Hr Nordensvan
med dette sit sidste Arbejde har givet sine
länge undertrykkede fölelser luft.
»To Venner» (Hellemyrsfolket) af Amalie
Skram.
(S. Salmonsens Forlag).
Pris: 3 kronor.
"Fortällingen er en fortsättelse af »Helle-
myrsfolkets» tragiske ägteskabshistorie, betitlet
»Sjur Gabriel», i hvilken man vil erindre sig
Hellemyrsfolkets. möjsommelige og kummer-
fulde kamp for at af havet og den stenede
jordbund skaffe det allernödvändigste til livets
opholdelse. Konens drukkenskab og snedig-
hed og Sjur Gabriels sträbsomhed og ihär-
dighed for at holde husets vägge sammen,
indtil »vesle Gabriel», det barn, som han el-
skede overalt i verden, dör af krampe, thi
da er også hans modstand brudt og han gsö-
ger glemsel i det, som har väret husets for-
bandelseé: brändevinet. »Fra den dag af drak
de begge på Hellemyren»,
Her er det deres sönnesön Sivert, en
rask femtenårs gut, som spiller hovedrollen,
selv tilhöre de -byens bärme; men ÖOline er
dog den värste af dem. Halvfjollet raver
hun omkring i byens gader, efterfulgt af et
berygtet forfaldet fattighuslem, og bogen be-
gynder med en skildring af et sådant optrin.
Efter skrålen og tiggen udenfor hendes fami-
lies husdör bliye de jagede bort, og med vild
råhed truer og tvinger da drukkenbolten
hende til at tage af sig et skjört, for at de
kunne få penge til brändevin, hvilket hun-
da også gör, på äben gade:
I det samme kommer Sivert muntert
syngende forbi. Da han får öje på oplöbet,
sträkker han nysgärrig hals, mena da han ser
hvem det er, standser han pludselig, »hodet
sank forover som om halsen var bleven knäk-
ket... Rådvild famlede fingrene langs buksen
og langsomt drejede han sig om. Han blev
med et så underlig smal i ryggen, hele gut-
ten liksom skrumpede ind». Man kan fuld-
kommen = forstå hans tilintetgörelse, hans
harme över at skulle udholde slig skändsel
gang på gang. Da er det beslutningen at
gå tilsös modnes hos ham, og, får han ikke
loy, nå, så römmer han.
Fru Skram kalder förtällingen de »To
Venner», og bogens indhold er og närmest
en skildring af livet ombord på barken af
ovennävnte navn, med hvilken gutten gör
sin förste rejse som skibsdreng.
Siverts jamren, medens han, plaget af
sösygen. og mörbanket af kammeraterne, lig-
ger nede i köjen, hans anger over at han er
gået tilsös, hans langsom opvoksende mod,
begyndende selvtillid og pralesyge, og selve
livet ombord, plumpt som det er: matroser-
nes råhed, overtro og barnliga naivitet; alt
har fru Skram skildret med en slående nöj-
aktighed og kunstnerisk sikkerhed, der stiller
hende ved siden af vor tids bedste kräfter
i kunsten at fortälle.
Som noget af det bedste i bogen er
mandskabets besög i et bordel i Port-Royal.
Sivert har först fölt sig frastödt af de sorte
pigers grove väsen och svedlugt, men har
omsider fundet behag i en af dem, Emmeline,
og efter omhyggelig toilette, aflägger han et
besög i bordellet, hvor der opstår et vildt
slagsmål om ham; men i detsamme konimer
skibets sejlmager til og gör ende på striden,
idet Emmeline springer ham om halsen,
Siverts forlegenhed og frugteslöse försög på
at erobre sig en stilling mellem pigerne, er
meget naturlig; ligeså sejlmagrenes for-
tälling om et eiskovsäventyr, han Har haft
med en konsul-datter, medens Sivert sidder
og sluger hvert ord.
På tilbagerejsen har skibet to fransk-
mänd ombord, hvilke rejse for »Jardin des
plantes.» Sivert stilles til deres rådighed, og
efterhånden danner der sig et smukt og varmt
kammeratskab mellem ham og dem.
Om aftenen, når han har bragt dem det
varme vand til toddyn, plejer han at spille
kort med dem. Han havde afvekslende vun-
det og tabt, men så kom en aften, da han
udbetalte sine siste skillinger. Modfalden
ved tanken om ikke at kunne fortsätte spil-
let, falder han på den fortvivlede idé at
tage tilbage, det han hayde tabt, noget urig-
tigt kunde det jo ikke väre, thi de havde jo
selv tilbudt ham pengene, og det var en falsk
undseelse som böd ham afslå tilbudet. Hvad
bröd de sig også om nogle kobbermynter. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
