Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Brev fra America.
gen vilde se tilbage paa frugterne af fyrti
aars arbeide. De vilde opstille en maale-
stok for sugens megtige veksttrods al mod-
stand. Dette förste internationale kvinde-
mode var en mindefest for sagens optreeden
paa aarhundredets arena ved det, saavidt
vides, i menneskehedens historie forste kvin-
demade,
Mott og Elisabeth Cady Stanton i Seneca
Falls, New York stat, i 1848.
Den sistnievnte og genlevende af disse
kvindesagens banebrydere, som naturligvis
var med at sammenkalde Washingtonmödet
og. var en af dets mest fremragende skik-
kelser, Mrs. Stanton, har den sjeldne ud-
meerkelse, den enestaaende heder at frem-
deles stan i fortroppen, — i dobbelt betyd- |
Hun er nemlig ikke alene en repree- |
ning.
sentant for den reisning, som begyndte for
fyrti aar siden; hun er ikke aléne en af de
virksomste i det arbeide, som har veeret dre-
vet i al den tid med storste udholdenhed.
Hun: har nu sat sig i spidsen för den be-
yveegelse, den kamp, som vil blive kvinde-
sagens. storste opgave i de neeste fyrti aar
herefter.
Mrs Stanton har
fremad til kvindernes frigörelse. Hun har
taget et nyt udgangspunkt for denne strie-
ben i den resolution, som hun for to aar
siden tilsendte den Nationale IKvindesaqgs-
forening, (National Woman Suffrage Asso-
ciation) omfattende alle Unionens stater, hvis
president hun er. Denne resolution er, tat
fordre en mere oplyst lare med hensyn til
kvinder frå prockestolene i den amerikan-
ske kirke.
Denne beslutning erkleerer hun at have
taget, fordi den storste hindring for kvindens
frigörelse findes i den »bogstavstreldom, i
gengivelsen af Skriftens tekster og allegorier,
hyorved magthaverne fremtvinge kyvindens
underkuelse og hendes tro paa trosseetnin-
ger, som forkroble hendes udvikling og friheds»,
Med denne resolution sendte Mis Stan-
ton et brev, der blef opliest ved den oven-
nevote kvindeforenings mode i Washington
för to aar siden. Af dette brev vil jeg. give
enkelte uddrag:
»Keere venner! Fra aar til aar er den
overbevisning blevet sterkere hos mig, at
för vi kan sikre kvindens frigorelse fra for-
tidens treldom og overtro, bar vi et vigtigt
arbeide at gore i Kirken. Derför vilde j jeg
foreslaa det som vor arbeidsplan for de kom-
der blev sammenkaldt af Lucretia |
taget et nyt skridt |
mende aar, at begynde den samme kraftige
agitation i Kirken, som vi har holdt gaaende
i Staten i de siste fyrtiaars. — Det er
i vor interesse at vise, hvor de horer hen
de Ierdomme, som leres kvinden i kirkerne,
og. at vise, at hun har tet til at fordre af
vore theologer den samme fulde og frie
diskussion i Kirken, som hun har havt i
Staten, da tiden nu til fulde er kommen
for kvinden til at fordre at blive hort i
nationens kirkelige raad». — »Til dette en-
demaal Tforeslaar jeg, at alle amerikanske
kvindeforeninger gor de nodvendige skridt
for at node geistligheden til at tage i betragt-
ning kvindens sande stilling som en virkende
kraft i den kristelige civilisation. Det er
idag som altid kvinden, der yder den be-
geistring, som opretholder kirken; og hun
har den ret til gengeeld at fordre, at Kirken
skal opretholde hende i hendes kamp for
frihed>. — »Det hjeelper ikke stort, at her
og der en enkelt prestemand taler vor sag,
saalsenge som intet kirkesamfund har erkendt
vor fordring; som en retferdighedssetning».
— »Ikke heller vilde det forslaa, om de
vilde tiltreede vort krav paa politisk lighed,
saalenge de ved bibelsk leere vil opretbolde
vor. sociale og religiose underordnings. —
» Staten har lienge ”agtelsesfuldt tilstaaet os
at fremsiette vore krav for kommitteer og
lovgivende forsamlinger; det er nu höj
tid at Kirken folger statens exempel. Rets-
lerde og dommere have lyttet til vore argu-
menter. Civilloven har underga: et vsesentlige
forandringer; nogle af de veerste uretfer-
digheder mod kvinder i den g gamle Common
Läw, er blevne fjernede». — »Naar man
ser hen til den intelligens, den moralitet,
som udmeerker denne tids kvinder, og til
den omfattende opdragelse, som bliver dem
til del, saa burde saadanne bibelsteder og
parabler, som omtaler hende som syndens
ophav, som en underordnet, som et skrobeligt
kar — ikke leres i vore kirker, da de yd-
myger kvinden og odelegger den agtelse,
som skyldes hende af den OPy voksende slegt».
»Saadanne bibeltekster have ingensom-
helst anvendelse paa vor tids kvinder».
Beyveegelsen man saaledes betegnes som
offensiv anti-klerikal.
Det er The Inder, organ for den i de
Forenede Stater meget udbredte religiös-fi-
lösofiske forening, The Free Religions Asso-
eialion, som bringer os kundskab om denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
