- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
172

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172

Ernst Ahlgren.

der skjulte sig en Kvinde under dette Mzerke,
sely holdt hun den Gang for sin Mands Skyld
strengt paa Pseudonymet.

Ved Juletid 1884 udkom » Från Skånes,
en Novellesamling, som ferst henledede Op
meerksomheden paa Forfatteren ved »dens
ligefremme erlige Stil, den modne, besindige
Opfattelse,» og henad Foraaret 1885 » Penge>,
der vakte saa stor og saa berettiget Opsigt.
En Anmelder i »Fyris> skrifver om den:
»Man kallar vår tid arbetarens och kvinnans
århundrade. Här i norden kunde den må
hända med än mera skäl nämnas äktenska-
pets; ty arbetarerörelsen har ännu endast
svagt berört oss, och hittills åtminstone har
kvinnofrågans allra vigtigaste form varit spörs-
målet om kvinnans myndighet och värdighet
på den plats, som nog för henne är den
bästa och lyckligaste, makans och moderns.
Och är detta sant, då är » Pengar» för visso
elt ord i sinom tid, ett ord sagdt just på den
tidpunkt, då det kan bilda en lem i en hel,
organisk bildningsutveckling. Den är en bok,
som bygger vidare på den förädlade uppfatt-
ning af kvinnan, som särskildt är vår tids
och vårt lands. Den, som vill säga sig känna
det andliga lifvets rörelser i vårt fosterland,
sådana de för närvarande te sig, den kan ej
med skäl göra ett slikt anspråk utan att ha
gjort bekantskap med Ernst Ahlgrens nya
berättelse.»

»Penge» udkom samme Aar i dansk
Overseettelse, efter at först hendes Skizzer og
Smaafortzellinger havde fundet Plads i vore
Blade. Hun kaldte dem selv »mine Visitkort
til det danske Folk.»

Aaret 1885 var i flere Henseender af
stor Betydning for hende. Banken i Hörby
blev nedlagt och hendes Mand mistede som
Folge deraf sin mest indbringende Stilling og
den störste Del af sin Indtegt. Hun havde
allid veret forvant, aldrig behövet at tage
Hensyn til Penge, men den gode Modtagelse
hendes Boger havde faaot baude i Sverige og
hos os gav hende, uagtet sin legemlige Svag-
hed, der tvang hende til al gaw med Krykker,
Mod til at sely tage Kampen op og med sin
Pen tjene sit Livs Fornodenheder. Hun hi-
gede nu udefter, ud i Livet, hvor hun i Om-
gang med de store i Aandens Rige ret kunde
udfolde sine Evner og samle rige og befrug-
tende Indtryk for senere Tider. Hun lengter
efter den store, vide Verden, og hun fik sim
Mand til at gaa ind paa den Overenskomst,
at hun skulde faa Lov at opholde sig, hvör

hun vilde, imod at ernere sig selv. Han har
sikkert erkjendt, at der her var en Vilje, som
intet kunde böje, og har derfor givet efter,
men forst efter haarde Kampe:

Hun havde visselig den Ret her i Livet
al tilkempe sig Friheden til at raade over
sin egen Tilverelse, naar hun folte, at rige
Eyner vilde do, om hun ikke gjorde det.
Hun havde Ret til at gaa bort fra Livet, naar
hun ikke kunde leve lenger; men man min-
des uvilkaarlig hvorledes Selma gjennem-
strommes af en »ungdomskraftig Egoisme»,
der raaber: »Plads! jeg maa leve!» og der-
paa sover rolig ind. I Tanken bliver »Selma»
atter identisk med Forfatterinden,

I Efteraaret 1885 rejste hun efter Ind-
bydelse af Friherrinden Adlersparre til Stock-
holm, hvor hun for förste (tang indförtes i

Forfatternes Kreds som deres Jievnolige og
Kammerat og fra nu af blev der Rift om
hver Linie fra hendes Haand. Ög hun fik

me sit Arbejde godt betaldt.
1886 delte hun mellem Hörby og Kjö-

benhavn, hvor hun nu havde erhvervet sig
Venner; hun elskede at vare her, at gaa i

Theatret og paa Forelesninger, og hun var
her ofte og lenge ad Gangen. Men at hun
ikke var ulykkelig i sit Hjem, hvor hendes
egen Dalter og hennes Stedborn forgudede

| hende, det viser bedst fölgende Brudstykke

al et Brev, skrevet 1 October 1887:

»När jag resle från Stockholm, tänkte
jag mig all stanna här i Hörby till i slutet
af Oktober och alt sedan bo i Köpenhamn
till fram emot jultiden, ty just nu blir der
så mycket som kommer all intressera mig:
Brandes” föreläsningar, Lindbergs gästspel och
Geijerstams föredrag om svensk litteratur.

Men för tillfället trifs jag så innerligen
godt här i Hörby, det är en sådan hvila ef
ter alla festligheterna i Stockholm. Jag rik-
ligt; njuter saf (denna r9, — — — —
— — — — jag ser endast vänliga ansiglen
i hemmet och alla täfla om all göra det an-
genämt för mig. Men på samma gång jag
för tillfället njuter af denna landtliga stillhet,
vet jag, all jag i längden skall tycka, att den
ger mig en andlig tomhet, derför törs jag
icke bestämma mig för all stanna här. — —
Det är alldeles märk-
värdigt hvad jag finner mig bra här. Man
hinner med så otroligt mycket arbete på en
dag; här är ingenting som stör en, Jag vill
låta min egen sinnesstämning afgöra om jag
kommer alt resa till Köpenhamn eller ej.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Aug 5 15:21:36 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free