- Project Runeberg -  Framåt (Göteborg) / 3. årg. 1888 /
175

(1886-1889)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Framål.

175

kvinde kommer lettere i effekt over en kop
i gulvet end over at se sit land bragt til
krigens rand, Der er noget sorgelig sandt i
disse ord. Det er de ferreste kvinder, der
med liv og interesse tager del i samfunds-
sporgsmaalene og deres losning. Sporgsmaa-
lene om hvorledes man bedst bevarer freden
eller undgaar krigen volder dem liden eller
ingen fortred, medens vel nok deres porce-
lain kan volde dem endog seynlose netter.
men naar noget saadant er tilfeldet, da er
det ikke fordi kvinden af naturen har en kol-
dere folelse, et brutalere sindelag og en större
ligegyldighed for redsler end maendene. Tvert-
imod -— den der kjender noget til kvindernes
sjeleliv, vil vide, at det omvendte er regel.
Nej, sagen er den, at disse sporgsmaal staa
de fleste kvinder saa uendelig fjäerne; og
aarsagen hertil er igjen at sogei den metode,
der gjennem aarhundreder er bragt i anven-
delse over for kvinden, baade hvad hendes
opdragelse og hendes senere livsforelse an-
gaar. Hun opdrages til at viäere yderst naiv,
-— det kleder saa smuk, medens det derimod
»klaeder hende ilde», som en af vort lands
forhenverende digtere siger, ät vere med ved
samfundssporgsmaals: losning; Og skulde hun
velge at sette sig ud over mendenes dom,
om hvad der klader hende, og gjore försog
paa at danne sig en selvstendig mening om
disse sporgsmaal, da er det ikke banede veje
samfundet byder hende, da betyder det for
hende kamp, kamp for hvert et trin, Og gaar
hun saa videre og forlanger sin mening, re-
spekteret, forlanger at samfundet skal here
den, da faar hun kort ög godt at vide, at i
det offentlige liv gjelder en kvinde for et
nul og hendes stemme for intet. Her, i slige
forhold finner man aarsagen til kvindernes,
tilsyneladende ligegyldighed ogsaa over for
sporgsmaalet: krig eller fred. Thi naar man
overalt og alle vegne lader kvinden merke,
at hendes mening, hendes opfattelse, hendes
ord intet gjelder i det offentlige liv, er det
da at undres over, at de fleste kvinder opgi-
ver at danne sig en mening, en overbevisning,
og at de derimod lader sig noje med meen-
denes opfattelse al sporgsmaalene. Saalenge
man holder kvinden i uvirksomhed, hvad det
offentlige liv angaar, saalenge vil hun vise
ligegyldighed for samfundssporgsmaal, Det
er kun derigjennem at den enkelte kommer
til at se med egne ojne og virke med egne
hender, at man faar liv og kraft til at tage
fat, at »gaa paa» Jo mere den enkelte kom-

mer til at se med egne ojne og virke med
egne hender, jo sterre levende kraft raader
samfundet over. Men et levende, kraftigt
folk vil ikke krig men fred, thi i et levende,
kraftigt samfund ved og forstaar man, at krig
er tilintetgjorelse af kultur og mange aars
arbejde paa fremskridt, er en losslippen af
alle onde magter i samfundet, og et saadant
samfund vil derfor af all magt arbejde paa
fredens bevarelse, krigens forebyggelse. Og
her staa vi da ved fredsvennernes program,
Deres program er jo nemlig dette: at soge
midler og finde veje til forebyggelse af krig
mellem nationer, af disse redsler, der skam-
skaender kristnede nationer; at vare apostle
for den sandhed, at krig er barbari, civilise-
rede nationer lidet verdig.

Og navnlig i sidstneevnte retning vil kvin-
dernes hjelp vere af stor betydning. Det
er jo nemlig til kvindernes omsorg, man
betror de mindre born. Og netop i barnets
förste alder er det meget modtaggligt for
paavirkning. Her vil då den kvinde, der
har forstaaet, at fred er nodvendig, for at
fremskridtet kan vinde sejr, for at menneske-
slegten — den hele menneskeslagt — kan
naa til en stedse hejere og hojere grad af
lykke; denne kvinde, hun vil paavirke bor-
nene i fredelig retning og modvirke deres
ofte medfodte hang til hensynsloshed mod
andet og andre, til brutalitet eller en altfor
overdreven selvfelelse. Alene dette at ere

born som mange opdragerinder gjor, umoti-—

veret at kaste sig over en> stol, et bordben,
som barnet har veeret saa uheldig at slaa sig
paa — alene dette kan blive en spire til den
brutalitet, der lader nationer umotiveret an-
gribe andre nationer. I Stedet for at paa-
virke born i retning af al slada igjen, bör
man indprente dem varsomhed, agtpaagiven-
hed over for sig selv, at de ikke ved egen”
uforsigtighed kommer i konflikt med omyver-
denen. Og en saadan lerdom vilde serlig
mindre nationer have godt af at faa ind med
modermelken. Ogsaa i skolen vilde det viere
onskeligt, om en fredeligere bestrebelse kunde
gjere sig gjeldende, navnlig ved histörie-
undervisningen. Naa jeg kan i denne forbin-
delse nevne dem en bestrebelse, der nermest
er udgaaet fra den nederlandske padagog og
fredsven Herm. Molkenboer. Formaalet för
denne bestrebelse er at opnaa storre enhed
med hensyn til de predagogiske grundstetnin-
ger for opdragelsen og da serlig igjennem
den historiske nadervisning at arbejde for en

a

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:54:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framatgbg/1888/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free