- Project Runeberg -  Framgutterne /
28

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I drift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Næsten bestandig var det »Barrabas« og »Pan«, som
førte an i disse turneringer. De havde altid været svorne
fiender. »Barrabas« skulde efter sigende være hele
flokkens stamfader; det var et prægtigt dyr og som
oftest sejerherre, men i det sidste slagsmaal fik den
alli-gevel juling som tørt brød. Baade den og »Pan« var
gode træk-hunde, men» Pan« var yngre og vel saa stærk og
vilde overfly sin stamfader i alle færdigheder, noget denne
tydeligvis ikke kunde taale. Ombord var der om »Pan«
kun én mening, nemlig at den, næst »Kvik« naturligvis,
var vor bedste hund, og saa var den desuden venlig
og snil.

En dag, just som hundene tumlede sig som bedst
ude paa isen, begyndte denne at dele sig, saaat hundene
kom ud paa hver sit drivende isflag. Jeg maatte da
selv øjeblikkelig ud i baad for at faa hentet dem ind
og bragt ombord, men det var saamen en ordentlig
sjau, omtrent som at »gjæte kongens harer«, som det
staar i eventyret. Jeg maatte anstille ordentlig klapjagt
for at faa fat paa dem, men naar jeg vel havde faaet
en ned i baaden og skulde op efter flere, var den, jeg
først havde fanget, igjen ude paa isen, naar jeg kom
tilbage.

Det endte med, at jeg maatte ombord for at faa
assistanse til at faa banden samlet.

Paagrund af, at vi ombord havde havt det
temme-ligt travelt med forskjelligt vinterarbejde, havde hundene
i denne tid været mere overladt til sig selv end ellers,
og nu, da vi samlede dem sammen, fik vi se følgerne.
Under sine slagsmaal havde de saaret tre temmelig
haardt, saa dé maatte forbindes og plejes, men ikke
nok med det — de havde ogsaa dræbt og suget blodet
af en af dem, en med det sørgelige navn »Job«.

Stakkars »Job«, hans væsen passede til navnet. Det
var et underligt dyr; ja, jeg tror næsten, jeg aldrig har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free