Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. I drift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til en begyndelse — førend vi blev vant ogsaa med den
musik, — var der ikke tale om at faa blund paa øjnene,
saalænge det stod paa. Det var, som om den før saa
dødsstille isørken med engang skulde være fyldt af et
tusenfoldigt liv af frygtelige, overnaturlige væsener, —
ja, det er ikke til at forklare med ord engang! — og
iblandt, hvergang isen brast, hørtes det grangiveligt ud,
som om flere batterier Kruppske kanoner blev smældt
af paa en gang. Indtil hundene, saa havde de baade
hørlig og synlig respekt for denne helvedeskoncert. De
udstødte høje klagehyl og rystede som espeløv over
hele kroppen, fast overbeviste om, at det maatte være
en eller anden frygtelig fare, som nærmede sig.
Den voldsomme skruing rev op isen omkring os, saa
»Fram« pludselig laa i en raak paa mangfoldige meters
bredde til alle kanter. Men hellerikke den var at lide
paa; det ene øjeblik kunde vi baade ro og sejle i den,
— i næste havde den atter lukket sig. Vi maatte
derfor i største hast atter flytte observatoriets telt og
instrumenter ombord, netop som vi med megen møje havde
anbragt alting saa fortræffeligt derude paa isen.
Den iode var det Nansens fødselsdag — hans første
ombord paa »Fram«, — hvorfor vi ogsaa havde tænkt at
ville fejre den rigtig som det høvedes. Men Nansen
var netop i disse dage sletikke frisk — saan hanglesjuk,
som man kalder det — kanske var det en liden influenza
som den sidste mindelse om den civilisation, vi havde
lagt bag os! — Nok er det, der blev som altid ved
slige anledninger lidt ekstra traktement, men forøvrigt
»tilbragtes dagen i stilhed«, som det heder i hofnotiser.
Den 13de klemte isen til igjen og hundene blev
atter slupne ud paa isen. Næste dags aften, netop som
vi havde sat os hyggeligt sammen i salonen, nogle i
lun passiar, andre med et slag kort, hørte vi hundene
istemme en forfærdelig koncert; Scott Hansen gik da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
