Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Første sommer i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heraf skrev sig igjen fra, at denne is i sin tid var
drevet nær under land, og at stormen havde ført dette
grus og sand tilhavs og ud paa isen. Og nu gjorde
igjen sol og vand sin virkning paa det med sanden
medførte, spiredygtige frø.
Sommerdagene benyttedes forøvrigt ogsaa til at
gjøre hundeslæder og baade istand. Der blev smedet
og beslaaet og syet sejl. Og da disse var færdige, var
det at gaa i baadene og drive sejlsport i de store
ind-søer, som nu efterhaanden havde dannet sig. Ogsaa
baadenes bæreevne blev nu for alle tilfælders skyld
for-søgt, men ved den anledning kom vi ud for en noksaa
uventet sjau med hundene vore.
Idet vi nemlig gik ombord i baadene, kom ogsaa
hele hundeflokken sættende efter. Nogle hoppede straks
nedi og alle vilde de med, og kom de ikke tidsnok, fløi
de langs iskanten, ynkelig hylende og tudende.
Stakkars dyr, de indbilte sig sikkerlig, at vi vilde forlade
dem for godt. En af dem fandt endogsaa situationen
saa betænkelig, at den fløj luks paa sjøen og svømmede
hen til baaden for at komme med. Ja, selv efterat vi
atter var gaaet iland paa isen og havde trukket baaden
op, vilde den ikke forlade den, aabenbart af frygt for,
at vi skulde lure den og siden liste os til at rejse fra
den. Det var endda »Bjælki« dette, en liden villig og
kvik hund og alles kjæledægge.
Ja, de hundene! Jeg har fortalt endel om dem før
og kan ikke la være at komme tilbage til dem igjen.
Heller ikke tror jeg, der var mange af de andre ombord,
som fulgte deres liv og væsen med saamegen interesse,
som jeg gjorde. Jeg har altid været glad i dyr, og
her, hvor de ligefrem maatte være hjælpere og
kamerater, mere end nogensinde.
Hvor kloge, hvor trofaste, og hvor uegennyttig
op-ofrende! Ja, mangengang maatte jeg i mit stille sind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
