- Project Runeberg -  Framgutterne /
147

(1898) [MARC] Author: Bernhard Nordahl
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. En slitsom høst — Tredje vinter i polarisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Josephs land. Vi imødesaa denne begivenhed med
virkelig længsel. Den betød nemlig hverken mere eller
mindre, end at vi, naar dette var opnaaet, kunde
be-tragte vor opgave som løst, og at vi fra nu af havde ret
til at sætte alle anstrængelser ind paa atter at komme
ud af isen og faa sætte kurs for hjemmet. Og havde
vi først passeret den 6ode, vilde ogsaa i saa henseende
meget være vundet. Thi vi var da kommet ind i kjendte
farvande, hvorfra andre end vi tidligere med held havde
klaret sig ud.

Det begyndte at vise sig, at snart en og snart en
anden af ekspeditionens medlemmer følte sig uvel, at
sundhedstilstanden kortsagt ikke var saa god som før.
Aarsagen hertil maatte utvilsomt søges i mangel paa
bevægelse. Den temmelig bratte overgang fra stadigt
og anstrængt arbejde til forholdsvis uvirksomhed, der
jo i og for sig ikke egentlig var heldig, blev hellerikke
af de enkelte tilstrækkelig ophævet ved bevægelse i fri
luft. Kaptejn Sverdrup maatte derfor paabyde alle som
en hver eneste dag at ta en tur paa allermindst to timer
ude paa isen. Da længere udflugter ikke var
tilraade-lige paagrund af det herskende mørke, foretoges disse
friluftsbevægelser helst som spaserture lige i skibets
umiddelbare nærhed.

Flere dages snetykke og overskyet himmel
umuliggjorde i denne tid alle observationer. Først den 27de
november fik vi saapas klar himmel, at vi kunde tage
en stedsbestemmelse. Da denne var udregnet, viste det
sig til vor store glæde, at vore forhaabninger om snart
at kunne passere den 60de længdegrad allerede var op-.
fyldte. Den var passeret; vi befandt os nu paa 85°
29’ n. br. og paa 570 41’ ø. 1. Jeg behøver neppe at
forsikkre, at dette resultat blev modtaget med ligefremme
jubelraab. Ja, jeg tror, jeg tør sige, at under begge de
to nu henrundne aar, som vi havde ligget bundet til

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:55:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/framgutter/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free