Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Det sidste basketag med isen — Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vind*). Vi besluttede straks at anløbe Spitsbergen for
at hilse paa Andrée- Muligt ogsaa, at vi der fik høre
bedre besked om Nansen og Johansen.
Kaptejn Botolfsen bad, om han kunde faa følge
med os hjem og ta med sig to levende isbjørne. Dem
turde vi for hundenes skyld ikke befatte os med, men
derimod var kaptejnen selv naturligvis hjertelig
velkommen. Kommandoen paa fangstfartøjet overgav han til
sin svoger, og kom saa igjen ombord til os, medhavende,
istedetfor isbjørnene, kaffe, 50 flasker øl og en flaske
whisky. Og jamen smagte det godt nu at faa et glas
øl og en »støjt« til maden og derpaa en reel kop,
ry-gende varm kaffe.
Saa sa vi galeasen, som skulde ud paa videre fangst,
farvel, og klokken tolv om natten fik vi Spitsbergen
isigte, men fik paa grund af taagen ingen landkjending
endnu, som vi turde styre ind efter. Altsaa maatte vi
bli liggende stille udenfor, til vejret længre frem paa
morgensiden lettede. Ved sekstiden var vi sikre paa,
at det var »Røde-Bay«, vi havde ret forud, og vi gik
nu med sagte fart, for taagens skyld, som endnu var
noksaa tæt, ind i bugten til Danskeøen, hvor Andrée
og hans ekspedition holdt til. For at henlede
opmærk-somheden paa os, afskjød vi to hilsningsskud og lod
ikke alene det norske flag gaa op under gaffelen men
hejste ogsaa »Frams« stander tiltops, saa de ikke skulde
forveksle os med et almindeligt fangstfartøj.
Damp-skibet »Virgo«, som hørte til Andrées ekspedition og som
laa ved land, besvarede straks salutten med to skud og
lod alle flag gaa tiltops, saa det var grejt nok, at de
•øjeblikkelig havde opfattet, hvem vi var.
*) Som bekjendt kom Andrée ikke afsted denne sommer, men først
sommeren 1897. Desværre er hans og hans fællers slcjæbne endnu uvis,
da man siden intet har hørt fra dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
