Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING.
\\
Vore forfædre, de gamle vikinger, var de første
polarfarere. Det er sagt, at deres ishavsfærder har
været betydningsløse, siden de ingen varige merker har
sat. Men dette er neppe rigtigt. Lige så vist som vore
tiders fangstmænd i sin stadige kamp med is og hav
er bærere af vor forskning der nord, lige så vist er de
gamle nordmænd, med Erik Røde, Leiv, og de andre
i spidsen, foregangsmænd for alle kommende slegters
polarfærder.
Mindes bør det, at ligesom de var de første
oceanseilere, så hadde ingen før dem optat
kampen med isen. Længe før andre sjøfarende nationer
endog hadde vovet at forlade farvandet langs kysterne,
færdedes vore forfædre på kryds og tvers i disse
have, opdaged Island og Grønland, og bebygged dem;
fandt senere Amerika, og var ikke rædde for at sætte
tvers over det åbne Atlanterhav helt fra Grønland til
Norge. Mangen dyst måtte de bestå med isen langs
Grønlands kyster i sine åbne skuter, og mangen
én bukked under.
Det som drev dem ud på disse færder var vel
ikke bare lysten til eventyr, skjønt den vistnok er et
af grundtrækkene i vor folkekarakter, det var lige så
vel nødvendigheden af at finde nyt land for de mange
urolige hoder som ikke fik rum i Norge. Men de
dreves også af virkelig videlyst. Allerede Othar, som
omkring 890 opholdt sig ved kong Alfreds hof i
England, ved vi drog ud for at udforske landenes
udstrækning, eller, som han selv sier, «han fik en
indskydelse og et ønske om at lære at kjende og vise,
hvor langt landet strakte sig nordover, og om der var
nogen beboelse af mennesker nord hinsides ørkenen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
