Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
FRAM OVER POLHAVET.
landshavet måtte trække sine både over isen dagevis
for at berge sig og nå land. Den første som egentlig
brugte denne måde at komme frem på i forskningens
tjeneste, var Parry, som under sit berømte forsøg
på at nå polen i 1827 forlod sit skib og trængte over
drivisen nordover med både som han trak på slæder.
Han kom også til den høieste bredde, 82° 45’, som på
lange tider blev nåd; men her drev strømmen ham
hurtigere sydover, end han kunde reise mod den, og
han måtte vende tilbage. Senere er denne
reise-metode ikke blit synderlig benyttet for at trænge
frem mod polen. Nævnes kan det dog, at også
Markham førte båd med sig på sin slædefærd.
Flere ekspeditioner har nødtvungne tilbagelagt lange
strækninger over drivisen på denne måde for at
nå hjem efter at ha forladt eller mistet sit skib.
Særlig fremhæves den østerrigsk-ungarske
«Tegetthoff»-ekspedition til Franz Josefs Land og den ulykkelige
amerikanske «Jeanette»-ekspedition.
At følge det vink som eskimoerne gav: at leve
på deres vis og i steden for de tunge både føre lette
kajaker med sig, trukket af hunde, synes få at ha
tænkt på, og der har aldrig været gjort noget forsøg
på det.
De veie som disse fremkomstmåder blev forsøgt
på, var væsentlig Smiths Sund, havet mellem
Grønland og Spitsbergen, ved Franz Josefs Land og
gjennem Bering-strædet.
Den vei polen i senere tider har været udsat
for de fleste angreb fra, er Smiths Sund, og
grunden var vel især den, at amerikanske reisende noget
overilet påstod, at de der hadde fundet det åbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
