Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING.
\\
gi så megen nedbør, at polarhavets vandmasser må
vokse. At polarbassinet modtar sterk tilførsel af
ferskvand må man også direkte slutte af den ringe
saltholdighed i Polarstrømmens vand.
«Efter hvad her er fremsat, synes det altså at
måtte anses som sikkert, at havet omkring polen
modtar en ikke ubetydelig tilførsel af vand, dels
ferskt, som netop antydet, dels saltvand gjennem flere
havstrømme, som tidligere nævnt. Ifølge
ligevegts-loven blir det da en nødvendighed, at denne
vandmængde skaffer sig et udløb, således som det sker
gjennem den grønlandske polarstrøm.
«Men kan man nu videre finde grunde,, hvorfor
denne strøm netop går i den givne retning?
«Ser man på dybdeforholdene, da tinder man
allerede deri en afgjørende grund, for at hovedudløbet
må komme gjennem havet mellem Spitsbergen og
Grønland. Dette er overalt, såvidt vi kjender det,
meget dybt, ja der er endog en rende på optil 2500
favnes dyb, mens det söndenfor Spitsbergen og Franz
Josefs Land er påfaldende grundt, ikke over 160 favne.
Gjennem Bering-strædet går der, som omtalt, en
strøm nordover, og Smiths Sund og sundene mellem
øerne nordenfor Amerika, hvor strømmen vistnok
går sydover, er altfor små og trange til at kunne
komme i betragtning ved vandmasser som de der
her er tale om. Der blir altså intet andet tilbage
at anta, end at vandmasserne må ud ad den vei
Polarstrømmen kommer. Som en merkelighed kan
her nævnes den rende, som fandtes af
«Jeanette»-ekspeditionen mellem Wrangels 0 og de Nysibiriske
Øer. Den strakte sig i nordlig retning og var tildels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
