Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
FRAM OVER POLHAVET.
vei. Om man nådde frem til polen, vilde det være
uvist nok om man kunde finde skibet igjen når man
vendte tilbage..... Jeg mener dog, at dette er a f
ringe betydning; det er ikke for at søge det
matematiske punkt, som danner jordaksens nordlige endepunkt,
■at vi er dr ad ud; ti at nå dette punkt har i og for
sig kun ringe værd; men det er f or at anstille
undersøgelser i den store ukjendte del af jorden som omgir
polen, og disse undersøgelser vil ha omtrent lige
stor videnskabelig betydning, enten færden går over
selve polpunktet eller et stykke fra det.»
I dette foredrag hadde jeg fremlagt de vigtigste
data, hvorpå min plan var grundlagt; men i de år
som fulgte, fortsatte jeg at studere forholdene i de
nordlige farvande, og fik stadig nye beviser for at
min antagelse af en drift tversover polhavet måtte
Tære rigtig. I et foredrag, holdt i «Det geografiske
selskab» i Kristiania den 28de september 1892,
omtalte jeg nogle af disse.1) Jeg fremhæved her, at
allerede ved betragtning af drivisens tykkelse og
mægtighed i havene på begge sider af polen måtte det
forhold slå en, at mens isen på den sibiriske side
nord for den sibiriske kyst er forholdsvis tynd (den
is hvori «Jeanette» drev, var gjennemsnitlig ikke mere
•end 7—10 fod tyk), så er den is som på den anden
side kommer drivende nordfra i havet mellem
Grønland og Spitsbergen, påfaldende svær, og dette uagtet
havet nordenfor Sibirien hører til de koldeste strøg
på jorden. Dette kunde, mente jeg, kun forklares
*) Se selskabets årbog III 1892, s. 91 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
