Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AFREJSEN.
81
ikke sligt bedrag? — Men lige fuldt drages deres
øine mod skuten her, og for tankerne dæmrer kanske
for et øieblik en ny ufattelig verden, med higen mod
noget de ikke kjender til.–-Og her om bord mænd
som lar kone og barn tilbage. Hvad lidelse var ikke
adskillelsen, hvad længsel og savn rummer ikke
fremtiden? Og ikke var det for fortjenesten. Var det ære
og berømmelse? Den kan vel bli liden nok. Den
samme trang mod dåd, den samme higen ud over
de kjendte grænser, som gjæred i dette folk gjennem
sagatiden, er det vel som skyder skud også idag.
Trods alt vort madstræv, trods al vor bondepolitik er
kanske tanken på nytten ikke så herskende endda.
Da tiden var kostbar gik jeg ikke, som
oprindelig tænkt, indom Trondhjem, men stansed i Beian,
hvor Sverdrup stødte til os. Her kom også professor
Brøgger om bord, for at følge os til Tromsø.
Til vor læge kom der tre «uhyrlige» kister med
medicinforråd, som var en gave fra apotheker Bruun
i Trondhjem.
Så gik det da nordover langs det deilige Nordland.
På et par steder stansed vi for at ta om bord tørret
fisk til hundeproviant. Vi for under Torghatten, De
syv søstre, Hestmanden, forbi Lovunen og Trænen
der langt ude i havet, Lofoten, og alt, hvad det nu
heder, af skjønt, Den ene dristige kjæmpeform,
vildere og vakrere end den andre. Det er en
eventyrverden for sig selv dette her, et drømmeland. Det
føltes, som om vi var rædde for at gå for fort — at en
let kunde miste noget.
Den 12te juli kom vi til Tromsø, hvor vi skulde
ta kul og forskjellig udrustning: pæsker, komager,
6 — Fram over Polhavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
