- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
97

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FARVEL TIL NORGE.

97

på en grunde, som ingen kjendte. Det var neppe
mere end 2—3 fod vand, og strømmen gik som en
strid elv over den. Grunder og båer er der på alle
kanter, særlig på sydsiden af Jugor-strædet, og man
må derfor bruge stor forsigtighed, vil man gå
gjennem det med skute. I en liden bugt nær den østlige
munding af strædet la vi til land og trak båden op.
"Så med børsen på nakken indover mod nogen
høidedrag vi hadde udset os. Vi trasked frem over det
samme flade bølgende sletteland, med låve høidedrag
iblandt, som vi hadde set overalt her rundt
Jugor-strædet. Over sletten brer sig et brungrønt tæppe af
mos og græs, bestrød med blomster af sjelden
fagerhed. Under den lange kolde sibiriske vinter ligger
snemasserne tæt over tundraen. Men knapt får solen
bugt med dem, før en verden af små nordiske
blomster bryder frem under det sidste svindende snelag,
og åbner sine blyge bægere, smilende i den strålende
-sommerdag, som bader sletten i sit lys.

Storblomstrede saxifragaer, gulhvide valmuer
{papaver nudicaule) står i klynger og lyser, hist og
her blånende forglemmigeier og hvide molteblomster,
på enkelte myrsig brer myrulden ud sit bølgende
duntæppe, mens andre steder blåklokken i små
skoger sagte ringer i vinden på sine ranke stængler.
De er ikke anselige, disse blomster, de færreste er
over et par tommer høie, men så meget yndigere,
og i disse omgivelser blir deres skjønhed end mere
•dragende; her hvor øiet forgjæves søger et
hvilepunkt over den uendelige slette, smiler disse
undselige blomsterbægere imod en og holder øiet
fanget.

7 — Fram over Polhavet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free