Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVEL TIL NORGE.
99
Når kaffekjelen surred over sligt et bål, og en
kunde strække sig på bakken ved siden af og røge
en fredelig pibe, da kosed Sverdrup sig rigtig til
gagns, da kom munden på glid, og den ene historie
fulgte efter den andre. Om et land var aldrig så trist,
aldrig så øde, var det bare nok af rækved drevet op
på stranden, så han kunde få gjort op en duglig
stokild, jo større des bedre, da lyste det i øinene, — det
var hans Eldorado. Derfor likte han også senere den
sibiriske kyst så godt — rigtig et sted for en
overvintring, sa han.
På hjemveien for vi med fuld fart på et
under-vandsskjær, — det hugged et par gange, så skurte
båden over; men i det samme den dumped ned på
den andre siden, slog propellen i berget, så
agterenden hopped høit, og maskinen begyndte at surre
rundt fortere end fort. Alt var sked i mindre end et
sekund, og jeg kom for sent til at stoppe.
Uheldigvis var den ene propelving slåt af; men vi surred i
vei med den andre, som bedst vi kunde. Det gik
lidt ujevnt; men frem kom vi nu lige fuldt.
Ud på morgensiden nærmed vi os «Fram» og
kom forbi to samojeder, som hadde trukket båden sin
op på et flak, hvor de lå og lurte efter sæl. Jeg
undres på hvad de tænkte, ved at se os pile forbi med
den vesle båden vor uden damp, uden seil, eller
årer. Selv så vi ialfald ned på disse «stakkars vilde»
med europæerens selvgode medlidenhed, mens vi i
magelige stillinger suste videre.
Men hovmod står for fald. Vi hadde ikke gåt
langt, før — srrrrr — et forfærdeligt leven, stumper
af brukne stålfjærer for mig om ørene, og der stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
