Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARVEL TIL NORGE.
101
blev et lurveleven; som vilde ulver kasted alle ti sig
over den ene; bed og sled der de fik tag, blodet randt
i strømme, og synderen hylte jammerlig, mens
Trontheim for rundt som en rasende og slog med sin
lange kjæp til høire og venstre. Samojeder og
russere kom hylende til fra alle kanter. Selv sad jeg på
slæden midt oppe i det, forstummet af forfærdelse,
som tilskuer, og adskilligt vand randt i sjøen før jeg
fandt ud at der kanske også var noget for mig at
gjøre. Med et græsseligt hyl kasted jeg mig så ind på
Vi prøvekjører hundene.
Af Otto Sinding efter fotografi.
nogen af de værste slåskjæmper, kneb dem i nakken,
og fik git synderen såvidt frist at han fik drad sig unda.
Vort forspand var under bataljen kommet i en
ordentlig floke, og det tog tid at få det greid ud.
Endelig var alt igjen klart til afgang. Tronthéim slog
med pisken og ropte: Prrrr, prrrr, — og afsted jog
det i vild fart over græs, lere, og sten, indtil det trued
med at bære tversover elveosen («lagunen»). Jeg
sparked og holdt igjen det jeg orked, men blev slæbt
med, og det var ikke mer end så at Trontheim og
jeg til slut, med forenede kræfter, flk dem stanset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
