- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
157

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REISEN GJENNEM KARA-HAVET.

157

åbent vande forud, snart mere is. Kan ikke se
hvilket. Er det Taimyr-sund? Kommer vi igjennem?

Det gjælder et år.–-Nei, der er det stop,

alt er is forud, — nei, det er blank vandflade, og
sneland som speiler sig i den. Det må være sundet,
dette her. Men nu kom nogen store flak, som det
blev vanskeligt at komme forbi, og vi ankred ved en
odde i en god og tryg havn*), for at se det lidt
nærmere an. Vi opdaged nu, at det var sterk
tidevands-strøm som drev isflakene med sig, og der kunde ikke
være tvil om, at det var et sund vi lå i. Om kvelden
rodde jeg ud for at skyde nogen sæl og hadde mit
stolteste våben med mig, en dobbeltløbet ekspres,
kaliber 577. Som vi just skulde ta et sælskind om
bord, krænged båden, jeg, som stod på bakken, gled
på issvullen, bagover, og riflen i samme nu over bord
— bedrøvelig ihukommelse. Hendriksen og Bentsen,
som rodde mig, tog sig det så nær at de rent misted
mælet for lang tid. De mente det gik ikke an at la
det kostbare våben ligge der på 10 meter vand. Vi
rodde derfor om bord efter redskaber, og sokned flere
timer udover den mørke dystre nat. Mens vi holdt
på med det, blev vi stadig omkredset af en storkobbe,
som ståk sit svære forundrede hode op snart på den
ene, snart på den andre siden af os, nærmere og
nærmere, som om den vilde udpønse hvad det var
for natligt arbeide vi holdt på med. Så dukked den
i ett væk, formodentlig for at se hvordan det gik med
soknen dernede. Var den ængstelig for at vi skulde
finde riflen igjen? Til slut blev den for nærgående,
jeg tog Peders rifle og gav den en kule i hodet; men
’) Colin Archer’s Havn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free