- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
197

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VINTERNATTEN.

197

nogen synderlig drift nordover; vi skulde endnu være
på 78° 50’ n. br.»

«Jeg drev om ude på flaket udover kvelden.
Noget mere vidunderlig skjønt end polarnatten findes
ikke. Et drømmesyn, malet i alle sjælens fineste
toner. Det er som om det var farvet æter; alt ånder
•over i hverandre; en ser ikke hvor én tone begynder
og den anden ender, og dog er de der. Ingen former;
-alt dæmrende, drømmende farvemusik, en fjern
uendelig melodi i dæmpede strengetoner. Men er ikke
al livets skjønhed slig, høi og fin og ren som
denne nat? Giv det sterkere farver, og det er ikke
længer så skjønt. — Som en umådelig kuppel
hvælver himlen sig over dig, blå der oppe, grøn
nedover mod randen, nederst nede lilla fiolet. Henover
ismarkerne kolde blåfiolette skygger, og lysere toner
i rosa der hvor kanterne vender mod skjæret af
den svundne dag. Oppe på det blåe hvælv blinker
stjernerne samme fred som altid, venner som aldrig
-svigter. I syd står månen stor og rødgul, en gul
ring omkring, og lette guldfarvede skyer seilende på
•det blå tæppe–Så rister nordlyset sit
sølvglitrende slør udover hvælvet, snart gult, snart grønt,
.snart rødligt; spredes; samler sig igjen i uroligt jag;
vugger så i lysende sølvbånd med rige folder;
glitrende strålebølger farer henover; og glansen svinder
for et øieblik. Nu leger det med nogen flammespidser
helt oppe ved zenit, med ett skyder en kraftig stråle
-opigjennem lige fra himmelranden — så smelter hele
sløret væk i måneglansen. Det er som en hører suk
af en bortdragende ånd. Bare hist og her svævende
Jysskyer, vage som en anelse — det er støvet fra hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free