- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
293

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FØRSTE JUL OG NYTÅR OM BORD I «FRAM». 293

hvorfor ordsprog? det trænges ikke her; livet er jo i
grunden gildt. Det brød ud af Amundsen her igår
så inderlig oprigtig: «Ja, er det ikke det jeg sier: vi
-er de lykkeligste mennesker på jorden som kan leve
her oppe; ingen sorger har vi; vi får alting giendes,
uden at vi behøver at tænke på det, og godt har vi
■det i alle måder.» Ja, mente Hansen, det var
unegte-lig et sorgløst liv. Og her for en stund siden lod
Juell vel så sterke ord falde; særlig tiltalende syntes
nu han det var at der ikke fandtes nogen stævninger
og ingen obligationer, eller kreditorer. Og jeg selv?

o

A jo, det er et sorgløst liv, ingenting som hviler tungt
på en, ingen breve, ingen aviser, intet forstyrrende.
Her er klosterlivet, fjernt fra verden, det jeg drømte
om som yngre, hvor en i fred kunde hengi sig til
sine studier. Jeg er også lykkelig. Længsel, selv dyb
vemodig længsel, er ikke ulykke. En har ialfald ikke
lov til at være andet end lykkelig når skjæbnen lar
en få følge sine idealer, slippe at slites ud i
hverdagslivets prosa, søge andre mål og friere syn ...»

«Hvor der arbeides, der kommer seiren,» har en
digter fra arbeidets land sagt. Ja, jeg arbeider så
hardt jeg orker — så kommer vel seiren «akandes
på ei fjøl»; jeg ligger her på sofaen, læser Kanes
elendighed, drikker bokøl, røger cigaretter — for jeg
må tilstå jeg er blit forfalden til denne dårskab jeg
fordømmer så sterkt; men kjødet er græs — jeg blåser
røgskyerne ud i rummet og drømmer lyse drømme —.
Det er hardt arbeide; men jeg får nu se at holde ud.»

«Torsdag den 4de januar. Det ser næsten ud for
mig som dæmringen stiger merkbart nu; men det er
vel mest indbildning, kan jeg tro. Jeg er ellers let

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free