Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
FRAM OVER POLHAVET.
blanding af dristige fremtidsplaner og knuste
forhåbninger; alt efter som hjulet dreier, vender snart det
ene, snart det andet op; — men indimellem snor
minderne med let hånd sine klingende sølvstrenger,
snart sterke som den durende foss, snart ømme og
bløde som fjerne døende lurtoner.»
«Jeg står og ser ud over dette øde islandskab,
over sletter og høider og daler; ser solen drysse sit
muntre lys over flader som over vinterens skrugarer;
og midt i masserne «Fram», ubevægelig fastklemt.
Når skal du på ny seile fri i åbent vande, du stolte
deilige skute?
«Ich schau’ dich an, und Wehmuth
schleicht sich in’s Herz hinein.»
Med disse ismasser, drivende ad ukjendte veie,
tum-led et menneskekrybs tanke så længe til han satte
et helt folk i bevægelse, for at kunne trænge ind i
dem, et folk som kanske kunde hat bedre brug for
sine kræfter på andre hold ... Til hvad hensigt det
hele opstyr! — Ja, har bare beregningerne været
rigtige, da er de herlige faktorer, disse isflak hvem snart
sagt intet modstår; men skulde det være en feil i
regningen, i det fald er de ikke fuldt så hyggelige.
Og hvor ofte er et regnestykke rigtigt? . . . Men om
jeg nu var fri? Da var det bare for at gjøre det om
igjen, fra samme sted. Så længe må en holde på til
en lærer at regne rigtig.–Af skjørbugen ler jeg;
intet sanatorium er bedre. Af isens magt ler jeg; vi
lever som på en uindtagelig borg. Af kulden ler jeg
også; den er ingenting. Men af vindene ler jeg ikke;
de er alt; dem bøier ingen vilje.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
