- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Første del /
397

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÅREN OG SOMMEREN 1894. 397

noget hundene hadde lagt efter sig, eller hvad det nu
kunde være. Råkene hadde den gjerne søgt bort til
og fulgt — vel i håb om at finde en sæl; og så igjen
ind imellem kossene og bortover flak med bare vand
og snesørpe på. Hadde føret været rimeligt, skulde
den nok snart været min; men i denne sørpen hadde
den fåt for langt forsprang. — Et trist tungt landskab.
Bare hvidt og gråt. Ingen skygger, kun halvt
udviskede former som svinder i tågen og snesluddet.
Alt er i opløsningstilstand, fæstet glider uafladelig
væk under foden. Det går ikke let at stampe sig frem
gjennem snesørpen efter de svære bjørnespor som
snor sig fremover i tågen, snart imellem kossene,
snart over dem. Skiene synker dybt, og vandet
rækker ofte op på anklerne under sneen. Det er tungt
at få dem op og tungt at få dem frem; men uden
ski vilde en være endda værre faren. Hist og her
brydes det ensformige gråhvide virvar af kulsort vand,
som bugter sig i smalere og bredere råker mellem
de høie koss. Hvide snetyngede isklumper og flak
ligger strød udover den svarte flade, som hvidt
marmor på sort bund. Af og til en større mørk klare,
hvor vinden får tag og driver op nogen små bølger
som skvulper og gnisser mod iskanten, det eneste liv
i dette øde Det er som en gammel ven, dette legende
vand. Også her finder det frem til dagen, også her
tærer det på flakene og graver sig indigjennem i
kanterne; en kunde rent drømme sig til sydligere
bredder. Men rundt omkring kranses det af isen, som
tårner sig op i sine skiftende fantastiske former, og
hæver sig skarpt ud mod det sorte, hvor øiet for en
stund fandt hvile. Evig og altid modelerer denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/1/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free