Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
FRAM OVER POLHAVET.
læremester; clenne alt opslugende længsel skjærer
ikke længere så sårt. Bare sløvhed kan hænde? Når
ti år er gåt, gir jeg mig da kanske helt over, og føler
det ikke længer? A, somme tider kommer det med
hele sin gamle styrke, som jeg skulde slites i
stykker-indvendig! Og hvad nytter det så at gruble over
enten de lever eller er døde der hjemme —! Kun én
ting er viss: det er en ypperlig skole i tålmod.
Fortrolig med dette liv kan jeg ligevel aldrig bli. Det er
jo i grunden hverken liv eller død; det er en
mellemtilstand: ikke kunne slå sig til ro med noget eller
nogensteds; en stadig venten på det som skal komme
— en venten som kanske tar ens bedste manddomsår.
Det kjendes stundom som for en unggut som skal
gjøre sin første reis: Livet om bord er ham imod;
han lider hårdt under alle sjøsygens kvaler, og
indespærringen i det snevre skibsrum synes ham værre
end fængsel. Men det er et uundgåeligt
gjennem-gangsstadium; bagenom ligger syden og lokker hans
ungdomsdrømme med al sin smilende solglans.
Omsider når han halvdød frem. Fandt han så sit syden?
Hvor ofte var det ikke en øde ørken han blev kastet
i land på!»
«Søndag den 7de oktober. I kveld er det klarnet
op. Stjernehimmel og nordlys. Det er lidt afveksling
fra det jevnt overskydde veir, med hyppigt snefok,
som vi har hat nu om dagene.»
«Tanker kommer og tanker går. Jeg kan ikke
glemme, og jeg kan ikke sove. Alt er så stilt; alle
sover. Bare sagte skridt på dækket af vagtmanden
som våger over skibets sikkerhed; og så vinden
ruskende i rig og telt, og uret som langsomt hakker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
